Artiskok (Cynara scolymus L., som i dag af en stor del af de taksonomiske opslagsværker opfattes som Cynara cardunculus subsp. scolymus) er en flerårig plante i familien Asteraceae, der stammer fra Middelhavsområdet og i årtusinder er blevet værdsat både i køkkenet og i folkemedicinen. Ifølge historiske beretninger brugte oldtidens civilisationer, som den egyptiske og den græske, allerede planten til både føde og lægemiddel, og dens svøbblade og blade er fortsat de mest anvendte dele, fordi de rummer de bioaktive stoffer, som traditionen tilskriver plantens virkninger.
I urtetraditionen indtager artiskokken en fremtrædende plads blandt de planter, der bruges ved fordøjelses- og leverbesvær, med anvendelser der spænder fra hjælp til fordøjelsen af fedt til beskyttelse og regenerering af levercellerne, virkninger der især er undersøgt i eksperimentelle modeller. Moderne videnskabelig forskning har undersøgt flere af disse traditionelle anvendelser, med de mest ensartede resultater for lindring af funktionel dyspepsi og for en beskeden sænkning af kolesterolet, og den rige fytokemiske sammensætning har gjort artiskokken til en af de mest undersøgte og anvendte lægeplanter i verden.
- Dansk: artiskok.
- Engelsk: artichoke, globe artichoke.
- Fransk: artichaut.
- Italiensk: carciofo.
- Portugisisk: alcachofra (BR og PT); alcachofra-comum, alcachofra-cultivada, alcachofra-da-horta, alcachofra-rosa (PT).
- Spansk: alcachofa, alcaucil.
- Tysk: Artischocke, Gemüseartischocke.
Botaniske synonymer
Cynara scolymus L. er det navn, der oftest optræder i den videnskabelige litteratur, og selv om Cynara cardunculus subsp. scolymus i dag er den betegnelse, som en stor del af de taksonomiske opslagsværker accepterer, er Linnés binomen fortsat meget udbredt i farmakologiske og fytokemiske publikationer, især i Centraleuropa. Derfor bruger denne artikel Cynara scolymus i titlen sammen med de synonymer og beslægtede betegnelser, der er nævnt nedenfor.
- Cynara cardunculus L. (artsnavnet i bred forstand, som omfatter både artiskokken og kardonerne)
- Cynara cardunculus var. scolymus (L.) Fiori
- Cynara scolymus L.
Navnet Cynara cardunculus subsp. cardunculus, som nogle gange dukker op i sådanne lister, betegner en anden underart, nemlig kardonen, og bør derfor ikke regnes som et synonym for artiskok.
Botanisk familie: Asteraceae
Familien Asteraceae, tidligere kaldet Compositae, er en af de største familier af blomsterplanter med omkring 1.900 slægter og over 32.000 arter fordelt over hele verden. Dens mest markante kendetegn er blomsterstanden i form af en kurv, hvor talrige små blomster samles i en struktur, der efterligner en enkelt blomst, og gruppen omfatter planter af stor økonomisk, ernæringsmæssig og medicinsk betydning, som salat, morgenfrue, kamille og solsikke.
Artiskokken følger denne opbygning med én særlig egenhed: i modsætning til margueritten og solsikken, hvis kurve har tungeblomster i randen, består dens kurv udelukkende af violette rørformede blomster, omgivet af svøbblade, hvis kødfulde basis sammen med kurvbunden udgør den spiselige del. Familien er kendt for at danne bioaktive stoffer, især flavonoider, seskviterpenlaktoner og æteriske olier, og denne kemiske mangfoldighed har været genstand for intensiv farmakologisk forskning, hvilket har sat sit præg på udviklingen af naturlægemidler og kosttilskud.
Anvendte dele til te og tilberedninger
I fytoterapien er det bladet, der har størst interesse som råvare til urteteer og standardiserede ekstrakter, mens den kødfulde basis af svøbbladene og kurvbunden, kendt som artiskokhjertet, primært spises som føde.
- Blade
- Svøbblade
Etnobotanisk og traditionel brug
De etnobotaniske kilder beskriver den traditionelle brug af artiskok især ved fordøjelsesbesvær, sammen med nogle folkelige anvendelser knyttet til huden og urinvejene, som stadig mangler klinisk bekræftelse. De vigtigste nævnte anvendelser er:
- Brug som vanddrivende middel
- Eksem (optegnelse fra folkemedicinen)
- Hjælp til fedtstofskiftet
- Hjælp til fordøjelsen
- Lindring af dyspepsi
- Lindring af flatulens
- Lindring af kvalme
- Lindring af tarmkramper
- Støtte til urinvejene
- Støtte til vægtkontrol (folkelig brug)
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor samler det, som traditionen tilskriver artiskokken, og det, som undersøgelser allerede har observeret, med evidensniveauet angivet i parentes for hver enkelt egenskab.
- Antiinflammatorisk (aktivitet observeret i laboratorieundersøgelser)
- Antioxidant (neutraliserer frie radikaler i laboratorieforsøg)
- Blodsukkersænkende (virkning på blodsukkeret undersøgt i foreløbige studier)
- Karudvidende (afslapning af blodkarrene observeret i laboratorieundersøgelser)
- Kolagog (fremmer udtømningen af galde, hvilket er årsagen til kontraindikationen ved obstruktion af galdevejene)
- Koleretisk (øget galdeproduktion observeret i et klinisk studie med frivillige forsøgspersoner)
- Kolesterolsænkende (beskeden sænkning af kolesterolet observeret i kliniske forsøg med bladekstrakt)
- Krampeløsende (traditionel brug til at lindre kramper i fordøjelseskanalen)
- Leverbeskyttende (beskyttelse af leveren observeret i eksperimentelle studier og i foreløbige kliniske forsøg)
- Vanddrivende (traditionel brug til at øge urinmængden)
Fytokemisk profil
Artiskokbladets sammensætning er domineret af derivater af caffeoylquinasyre, især cynarin og chlorogensyre, sammen med flavonoider som luteolin og dets glykosider, mens det spiselige blomsterhoved udmærker sig ved sit indhold af inulin, en opløselig kostfiber. De vigtigste grupper og stoffer, der beskrives i litteraturen, er:
- Apigenin
- C-vitamin
- Caffeoylquinasyrer (mono- og dicaffeoylquinasyrer)
- Chlorogensyre
- Cynarin
- Cynarosid
- Fenolsyrer
- Flavoner
- Flavonoider (luteolin, quercetin)
- Garvestoffer (tanniner)
- Hydroxybenzoesyrer
- Hydroxykanelsyrer
- Inulin
- Lignaner
- Luteolin
- Polyfenoler
- Proteiner
- Rutin
- Saponiner
- Seskviterpenlaktoner (som cynaropicrin)
- Triterpener
- Veronicastrosid
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
De mest almindelige tilberedninger bruger det tørrede blad eller standardiserede ekstrakter, og valget mellem dem afhænger som regel af formålet med brugen og af rådgivning fra en sundhedsfaglig person:
- Flydende ekstrakt
- Kapsler med ekstrakt
- Saft
- Te (infusion)
- Tinktur
- Tørekstrakt
Synergi med andre planter
Fordøjelse og lever
I den fytoterapeutiske tradition kombineres artiskok ofte med marietidsel (Silybum marianum) i formler rettet mod leverens sundhed og lindring af fordøjelsesgener. Den traditionelle begrundelse er at lægge silymarin, marietidslens vigtigste aktive kompleks, sammen med cynarin og artiskokkens øvrige stoffer, som er undersøgt i eksperimentelle modeller for deres virkning på levercellerne, selv om der stadig mangler kliniske forsøg, der bekræfter en synergistisk effekt af kombinationen. Da marietidsel også tilhører Asteraceae, bør kombinationen undgås af personer med allergi over for planter fra denne familie.
Lipidprofil
Når det gælder kolesterol, optræder artiskok i traditionelle kombinationer med guggul (Commiphora mukul) eller med bukkehorn (Trigonella foenum-graecum). Kliniske forsøg med ekstrakt af artiskokblade har observeret en beskeden sænkning af totalkolesterol, LDL og triglycerider, mens guggul og bukkehorn undersøges for deres egne mekanismer på blodets fedtstoffer, og idéen med kombinationen er at samle disse virkninger, dog endnu uden studier, der påviser en reel fordel ved blandingen. Personer, der allerede tager kolesterolsænkende medicin, medicin mod diabetes eller blodfortyndende medicin, bør tale med en sundhedsfaglig person, før de kombinerer disse planter.
Opskrifter og brugsprotokoller
Artiskokte til leverens sundhed
Tilberedning, der ifølge den folkelige plantemedicin traditionelt bruges som hjælp til fordøjelsen af fede måltider og som støtte til leverens sundhed.
Ingredienser:
- 1 teskefuld tørrede artiskokblade (Cynara scolymus)
- 250 ml kogende vand
Fremgangsmåde:
- Sæt vandet over, og vent, til det koger.
- Kom de tørrede artiskokblade i vandet.
- Læg låg på, og lad det trække i 10 til 15 minutter.
- Si teen, og drik den lunken.
Dosering: traditionen anbefaler at drikke 2 til 3 kopper om dagen, helst før eller efter måltiderne, som støtte til fordøjelsen og leverens sundhed. Personer med allergi over for planter fra familien Asteraceae bør undgå denne te, og personer med obstruktion af galdevejene eller galdesten må ikke bruge den uden lægelig opfølgning, som beskrevet under kontraindikationerne.
Flydende artiskokekstrakt ved dyspepsi
Koncentreret form, der traditionelt bruges til at lindre fornemmelsen af tung mave og langsom fordøjelse, som er typisk for funktionel dyspepsi, en lidelse hvor bladekstraktet allerede er vurderet i et kontrolleret klinisk forsøg.
Ingredienser:
- Standardiseret flydende artiskokekstrakt (koncentration efter producentens anvisning)
Anvendelse:
- Fortynd den dosis, som producenten eller den sundhedsfaglige person angiver (som regel 20 til 30 dråber), i lidt vand.
- Tag det 2 til 3 gange om dagen før hovedmåltiderne.
Dosering: følg den sundhedsfaglige persons råd eller producentens anvisninger vedrørende dosis og varigheden af brugen, og stop indtagelsen ved ubehag i maven eller ved ethvert tegn på en allergisk reaktion.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionelle kilder og erstatter ikke professionel rådgivning. Læs kontraindikationerne og interaktionerne i denne artikel før enhver indvortes brug.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Fytoterapi
Artiskok er blandt de mest værdsatte planter i fytoterapien, som traditionelt bruger den ved besvær knyttet til fordøjelsessystemet og leveren. De kolagoge, koleretiske, leverbeskyttende og kolesterolsænkende virkninger er de mest omtalte i litteraturen, med den mest solide kliniske evidens for den øgede galdeproduktion og den beskedne sænkning af kolesterolet, og den fytoterapeutiske praksis anvender bladene og svøbbladene i forskellige former, som urteteer, ekstrakter og tinkturer, altid inden for de sikkerhedsgrænser, der er beskrevet under kontraindikationerne.
Funktionel ernæring
Inden for funktionel ernæring betragtes artiskok som en nutraceutisk fødevare på grund af indholdet af bioaktive stoffer som cynarin og flavonoider og af kostfibre, især inulin. Den indgår i kostplaner som støtte til fordøjelsen af fedt, leverfunktionen og en afbalanceret lipidprofil, men dens plads i kosten supplerer og erstatter ikke den faglige opfølgning af personer, der ønsker at passe på deres metaboliske sundhed eller allerede lever med kroniske sygdomme.
Kontraindikationer og bivirkninger
Artiskok anses som regel for sikker for de fleste voksne, når den bruges i de sædvanlige doser, men der er klare kontraindikationer og nogle bivirkninger, som skal tages i betragtning før enhver medicinsk brug.
Kontraindikationer
Artiskok (Cynara scolymus) er kontraindiceret ved obstruktion af galdevejene og ved galdesten (kolelitiasis) uden lægelig opfølgning, fordi den stimulerer galdeudskillelsen. Personer med allergi over for planter fra familien Asteraceae (marguerit, kamille, solsikke, arnika) bør undgå den på grund af risikoen for krydsreaktion.
- Allergi over for planter fra familien Asteraceae: personer med kendt allergi over for planter som ambrosie, krysantemum og margueritter kan reagere på artiskok med kontakteksem, astma eller endda anafylaksi og bør undgå planten i enhver form.
- Galdesten og obstruktion af galdevejene: på grund af den kolagoge virkning, som stimulerer galdeudskillelsen, er artiskok kontraindiceret ved obstruktion af galdegangene og ved galdesten, da den kan forværre tilstanden, og enhver brug i disse tilfælde kræver en lægelig vurdering.
- Graviditet og amning: artiskok er kontraindiceret under graviditet på grund af den mulige menstruationsfremmende (emmenagoge) virkning, der beskrives i den traditionelle litteratur, og frarådes under amning, fordi den kan ændre modermælkens smag.
- Tarmgæring: ved kraftig tarmgæring kan brugen af artiskok være uhensigtsmæssig, fordi den ofte øger ubehaget.
Lægemiddelinteraktioner
- Blodfortyndende medicin: selv om der ikke findes entydige studier, tilskriver nogle kilder artiskok en let blodfortyndende virkning, knyttet til indholdet af kumariner, og anbefaler forsigtighed og lægelig opfølgning hos personer, der tager lægemidler som warfarin, samt at man stopper brugen før operationer.
- Blodsukkersænkende medicin: da artiskokkens virkning på blodsukkeret undersøges i studier, bør personer, der tager medicin mod diabetes, tale med lægen, før planten kombineres med den medicin, de allerede tager, for at undgå et for kraftigt fald i blodsukkeret.
Bivirkninger
- Allergiske reaktioner: hos følsomme personer kan der opstå hududslæt, nældefeber, hævelse eller vejrtrækningsbesvær, en situation der kræver øjeblikkeligt ophør og lægehjælp.
- Mave-tarm-gener: i sjældne tilfælde kan et for stort indtag af artiskok give luft i maven, mavepine eller diarré.
Kuriositeter
Artiskokken har en lang historie og er gennem århundreder blevet værdsat af forskellige civilisationer. Gamle beretninger tyder på, at egypterne allerede kendte planten, og at grækerne bragte dyrkningen til Sicilien og Magna Graecia, mens den græske mytologi forbinder den med nymfen Cynara, som ifølge en af mytens versioner skulle være blevet forvandlet til denne plante af Zeus, efter at hun havde afvist ham. I oldtidens Rom blev artiskokken betragtet som en fornem spise og blev endda anset for at være et afrodisiakum.
Navnet artiskok går i sidste ende tilbage til andalusisk arabisk al-kharshuf, et ord som mange forfattere oversætter med “tornet plante”, med henvisning til plantens morfologi. Artiskokken er nær beslægtet med kardonen og er gennem århundreders dyrkning blevet udvalgt til menneskeføde, og i Brasilien er den kommercielle produktion koncentreret i det indre af delstaten São Paulo, især i kommunerne Piedade og São Roque.
Ofte stillede spørgsmål
Hjælper artiskok med vægttab?
Der er ingen evidens for, at artiskok alene fører til vægttab. Folkelig brug forbinder den med vægtkontrol på grund af den traditionelle vanddrivende virkning, som øger udskillelsen af væske og ikke af fedt, og på grund af forbindelsen til fedtstofskiftet, eftersom studier med bladekstrakt har observeret en beskeden sænkning af kolesterol og triglycerider. Inulinen i planten kan fremme mæthedsfølelsen, men virkningen på vægten afhænger af kosten og hverdagens vaner som helhed.
Hvad er den bedste måde at indtage artiskok på for leverens skyld?
I traditionen er den mest omtalte form en infusion af de tørrede blade, som giver stoffer som cynarin, der undersøges for deres virkning på leveren, og det flydende ekstrakt er et mere koncentreret alternativ. Da planten stimulerer galdeudskillelsen, skal personer med lever- eller galdeblæresygdom rådføre sig med en sundhedsfaglig person, som fastlægger den passende form og dosis i hvert enkelt tilfælde.
Findes der vigtige lægemiddelinteraktioner med artiskok?
Der findes ingen entydige studier om relevante interaktioner, men nogle kilder tilskriver artiskok en let blodfortyndende virkning, knyttet til indholdet af kumariner, hvilket kræver forsigtighed og lægelig opfølgning hos personer, der tager blodfortyndende medicin som warfarin, samt at brugen stoppes før operationer. Personer, der tager medicin mod diabetes, bør også rådføre sig med lægen, før de bruger planten, fordi dens virkning på blodsukkeret undersøges i studier.
Er artiskok sikker for alle?
Artiskok er som regel sikker for de fleste voksne, men den er kontraindiceret for personer med allergi over for planter fra familien Asteraceae, for gravide og ammende og for personer med obstruktion af galdegangene eller galdesten. I høje doser kan den give lette mave-tarm-gener, og derfor er det bedst at rådføre sig med en sundhedsfaglig person, før man begynder, især ved eksisterende sygdomme.
Kan man bruge artiskok, hvis man har galdesten?
Artiskok bør ikke bruges i denne situation uden lægelig opfølgning, fordi den er kontraindiceret ved obstruktion af galdevejene og ved galdesten (kolelitiasis): den stimulerer galdeudskillelsen og kan forværre tilstanden. Enhver brug i denne sammenhæng afhænger af en vurdering fra en læge, der kender patientens sygehistorie.
Hvilken del af artiskokken bruges i te og ekstrakter?
I fytoterapien er bladet den mest anvendte del og råvaren til urteteer og standardiserede ekstrakter, selv om svøbbladene også nævnes blandt de anvendte dele. Den kødfulde basis af svøbbladene og kurvbunden, kendt som artiskokhjertet, spises derimod primært som føde.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 8 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (7)
- PMC2015 Ben Salem M, et al. Pharmacological Studies of Artichoke Leaf Extract and Their Health Benefits. Plant Foods Hum Nutr. 2015.
- PMC2003 Holtmann G, et al. Efficacy of artichoke leaf extract in the treatment of patients with functional dyspepsia: a six-week placebo-controlled, double-blind, multicentre trial. Aliment Pharmacol Ther. 2003.
- PMC2022 Kamel AM, et al. Therapeutic Potential of Artichoke in the Treatment of Fatty Liver: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Med Food. 2022.
- PMC1994 Kirchhoff R, et al. Increase in choleresis by means of artichoke extract. Phytomedicine. 1994.
- PMC2024 Porro C, et al. Functional and Therapeutic Potential of Cynara scolymus in Health Benefits. Nutrients. 2024.
- PMC2000 Romano C, et al. A case of allergy to globe artichoke and other clinical cases of rare food allergy. J Investig Allergol Clin Immunol. 2000.
- PMC2018 Sahebkar A, et al. Lipid-lowering activity of artichoke extracts: A systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2018.
Supplerende Læsning (1)
- Horto Didático de Plantas Medicinais do HU/CCS, UFSC. Alcachofra.
