Leptospermum scoparium (Manuka): egenskaber og fordele

Leptospermum scoparium J.R.Forst. & G.Forst. / Manuka, kendt under det maoriske navn manuka og i brasilianske planteskoler til haveanlæg også som érica-japonesa, er en flerårig blomstrende plante i familien Myrtaceae, beskrevet af Johann Reinhold Forster og Georg Forster og hjemmehørende i New Zealand, herunder Chathamøerne, og i det sydøstlige Australien. Arten er blevet internationalt kendt især gennem manukahonning, som bierne laver af nektaren fra blomsterne, men selve planten, med blade, bark, gummi og æterisk olie, har en langt ældre og mere varieret brugshistorie.

I rongoā, den traditionelle maoriske lægekunst, har manuka i århundreder været brugt ved forskellige helbredsproblemer, og bladene, barken og blomsterne indeholder bioaktive stoffer, som tilskrives antibakteriel, antiinflammatorisk og antioxidativ virkning. Moderne videnskabelig forskning undersøger mange af disse traditionelle anvendelser med særligt fokus på den æteriske olie og manukahonning, selv om de fleste data stadig stammer fra laboratorieforsøg. Ud over den medicinske interesse gør artens tilpasningsevne og økologiske modstandskraft den til en vigtig brik i genskabelsen af økosystemer.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: manuka, newzealandsk tetræ.
• Engelsk: broom tea-tree, manuka, New Zealand teatree, tea tree.
• Fransk: arbre à thé de Nouvelle-Zélande, manuka.
• Italiensk: albero del tè della Nuova Zelanda, manuka.
• Maori: kāhikatoa, mānuka.
• Portugisisk: árvore-do-chá-da-nova-zelândia, érica-japonesa, leptospermo, manuka.
• Spansk: árbol del té de Nueva Zelanda, leptospermo, manuka.
• Tysk: Manuka, Neuseeländischer Teebaum.

I Brasilien er manuka det navn, der har bidt sig fast takket være honningen, mens érica-japonesa er et vildledende planteskolenavn fra havebranchen, for planten er hverken en Erica eller en del af lyngfamilien (Ericaceae). Manuka skal også holdes adskilt fra tetræet i aromaterapien, da den tea tree, der sælges som æterisk olie (tetræolie), er Melaleuca alternifolia, en anden slægt i samme familie, hvis olie har terpinen-4-ol som karakteristisk bestanddel, mens manukaolie er rig på beta-triketoner som leptospermon og har sin egen kemiske profil. Den engelske betegnelse tea tree om manuka er historisk og går tilbage til kaptajn James Cooks rejser, som der fortælles mere om under kuriositeterne i denne artikel.

Botaniske synonymer#

Ifølge World Flora Online er det accepterede navn Leptospermum scoparium J.R.Forst. & G.Forst., og artens nuværende nomenklatur er solidt etableret, så de alternative navne, der optræder i ældre eller regional litteratur, ikke er i almindelig brug i et omfang, der berettiger en grundig gennemgang. Mere nyttigt for læseren er det ikke at tage en lighed i folkelige navne for et synonym, for Melaleuca alternifolia, det australske tetræ (tea tree), er en art fra en anden slægt, og kānuka (Kunzea ericoides), en nær slægtning, som ofte forveksles med manuka i New Zealand, er ligeledes en selvstændig plante.

Botanisk familie: Myrtaceae#

Myrtefamilien (Myrtaceae) er en mangfoldig gruppe af blomsterplanter med omkring 130 slægter og over 5.600 arter, der især findes i tropiske og subtropiske områder, med diversitetscentre i Australien og Sydamerika. Mange arter er aromatiske, som eukalyptus og kryddernellike, og familien kendetegnes typisk ved stedsegrønne blade, blomster med talrige støvdragere og frugter, der kan være kapsler, bær eller stenfrugter.

Manuka har familiens typiske træk, herunder oliekirtlerne i bladene, og er i familie med Melaleuca alternifolia, hvilket er med til at forklare forvekslingen mellem de to planters folkelige navne. Mange arter i myrtefamilien har økonomisk og medicinsk betydning i fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien, og indholdet af fenoliske forbindelser og terpener, som er almindeligt i gruppen, bidrager til deres aromatiske og medicinske egenskaber.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Bark
• Blade
• Blomster
• Gummi (pai mānuka)
• Manukahonning (afledt produkt, som bierne laver af blomsternes nektar)
• Træ (byggeri, redskaber og savsmuld til rygning)
• Æterisk olie

Etnobotanisk og traditionel brug#

Anvendelserne nedenfor stammer primært fra rongoā og historiske kilder fra New Zealand, beskriver plantens traditionelle brug og svarer ikke til dokumenterede kliniske indikationer.

• Angst og søvnløshed (tygning af barken)
• Byggeri (materiale, redskaber, våben)
• Feber
• Forbrændinger og skoldninger (gummiet pai mānuka)
• Forkølelse (inhalation af damp fra bladene)
• Hudlidelser (udvortes anvendelse)
• Muskel- og ledsmerter (afkog til udvortes brug)
• Urinvejsproblemer (afkog af bladene)

Terapeutiske egenskaber#

• Antibakteriel (virkning af den æteriske olie og honningen, primært observeret i laboratorieforsøg)
• Antiinflammatorisk (traditionel brug og foreløbige studier)
• Antioxidativ (virkning observeret i laboratorietest)
• Antiviral (virkning mod HSV-1 og HSV-2 observeret i laboratoriet, uden klinisk dokumentation)
• Beroligende (traditionel brug knyttet til tygning af barken, uden klinisk dokumentation)
• Larvedræbende (æterisk olie aktiv mod larver af myggen Aedes aegypti i laboratoriet)
• Sårhelende (traditionel brug; ved sår anvender studierne steriliseret honning af medicinsk kvalitet)

Fytokemisk profil#

Den æteriske olie indeholder især beta-triketoner og sesquiterpener, mens markører som dihydroxyaceton, methylglyoxal og leptosperin vedrører nektaren og honningen, der her medtages som afledte produkter af planten og ikke som artiklens fokus.

• Alfa-selinen
• Beta-caryophyllen
• Beta-triketoner
• Calamenen
• Dihydroxyaceton (DHA, i nektaren)
• Eudesma-4(14),11-dien
• Flaveson
• Isoleptospermon
• Leptosperin (i honningen)
• Leptospermon
• Methylcinnamat (E-isomer)
• Methylglyoxal (MGO, i honningen)
• Methylsyringat (MSYR, i honningen)
• Monoterpener

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Afkog (blade, bark)
• Damp (inhalation af bladene eller olien)
• Honning (fødevare; til forbinding af sår kun steriliseret honning af medicinsk kvalitet)
• Infusion (blade)
• Æterisk olie (kun udvortes og fortyndet, må aldrig indtages)

Synergi med andre planter#

Udvortes brug med lavendel og tea tree

I aromaterapien kombineres æterisk manukaolie ofte, altid fortyndet i vegetabilsk olie, med planter, der traditionelt regnes for sårhelende og antiseptiske, som lavendel (Lavandula angustifolia) og det australske tetræ (Melaleuca alternifolia), i blandinger, der traditionelt bruges til pleje af små sår, hud med tendens til acne og andre lette hudproblemer. Tanken bag kombinationen er at samle forskellige aromatiske og antimikrobielle profiler, da de tre olier har forskellig kemisk sammensætning, men effekten af disse blandinger er ikke påvist i kliniske studier, og en hudtest før brug er fortsat uundværlig.

Luftveje med solhat og timian

Til støtte for immunforsvaret og luftvejene forbinder urtetraditionen inhalation af manukaolie med præparater af rød solhat (Echinacea purpurea) og timian (Thymus vulgaris), planter der traditionelt bruges ved forkølelse og influenza, den første på grund af sit ry som immunstimulerende og den anden på grund af den slimløsende virkning, der tilskrives den. I denne kombination bruges manuka kun til inhalation og indtages aldrig, mens solhat og timian som regel tages som te eller tinktur, en kombination der hører til den traditionelle overlevering og ikke erstatter lægelig vurdering ved luftvejsinfektioner.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Dampinhalation med manukaolie

Ingredienser: 5 til 10 dråber æterisk manukaolie (start med den mindste mængde) og 1 liter kogende vand.

Tilberedning: Kom den æteriske olie i det kogende vand i en stor skål, læg et håndklæde over hovedet, og indånd dampen i 5 til 10 minutter med lukkede øjne og i sikker afstand af det varme vand. Inhalationen bruges traditionelt til at lindre følelsen af tilstoppet næse, hovedpine og andre forkølelsessymptomer, en virkning traditionen tilskriver oliens slimhindeafsvulmende og antimikrobielle karakter, og den egner sig ikke til børn, gravide eller ammende.

Te af bladene ved urinvejsgener

Ingredienser: en lille mængde tørrede manukablade og en kop kogende vand.

Tilberedning: Kom bladene i koppen, hæld det kogende vand over, læg låg på, og lad det trække i 5 til 7 minutter, før du sier det. Denne infusion bruges traditionelt ved urinvejsgener og som febernedsættende middel på grund af den vanddrivende og feberdæmpende virkning, traditionen tilskriver den, men der mangler sikkerhedsdata for regelmæssig indvortes brug, så mængde og hyppighed bør fastlægges med faglig vejledning: tal med en sundhedsfaglig person, før du drikker den.

Ansigtsmaske af grønt ler med manuka

Ingredienser: 2 dråber æterisk manukaolie, 1 spiseskefuld grønt ler og filtreret vand.

Tilberedning: Bland det grønne ler med så meget vand, at der dannes en pasta, tilsæt den æteriske olie, og rør godt, før masken lægges på det rensede ansigt uden om øjenområdet. Lad den virke i 10 til 15 minutter, og skyl af med lunkent vand. Masken bruges traditionelt til rensning af fedtet hud eller hud med tendens til acne og forener leret med de antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber, der tilskrives manukaolie, men virkningen på acne undersøges stadig, og en hudtest på et lille hudområde bør gå forud for første brug.

Manukahonning af medicinsk kvalitet til små sår

Ingredienser: manukahonning af medicinsk kvalitet, steriliseret og solgt som sårplejeprodukt (UMF 10+ eller højere); almindelig spisehonning må aldrig bruges på sår.

Tilberedning: Rens såret forsigtigt, påfør et tyndt lag af den medicinske honning direkte på det berørte område, og dæk med en steril forbinding, som skiftes dagligt. Denne type honning bruges i forbindinger til små sår og forbrændinger på grund af den antibakterielle virkning, der forbindes med methylglyoxal, men dybe eller store sår, sår med tegn på infektion og sår hos personer med diabetes kræver faglig vurdering, og personer med allergi over for produkter fra bier må ikke bruge den.

Massageolie med manuka mod muskelspændinger

Ingredienser: 5 dråber æterisk manukaolie og 30 ml vegetabilsk bærerolie, for eksempel sød mandelolie eller jojobaolie.

Tilberedning: Bland den æteriske olie med den vegetabilske olie i en mørk glasflaske, og påfør blandingen på ømme muskler og led med blid massage, altid efter en hudtest. Blandingen bruges traditionelt til at lindre muskelsmerter, gigtgener og spændinger, en virkning traditionen tilskriver oliens antiinflammatoriske og smertestillende egenskaber uden klinisk dokumentation, og den må ikke påføres beskadiget hud eller bruges til børn, under graviditet eller i ammeperioden.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

I aromaterapien værdsættes æterisk manukaolie for de rensende og beroligende egenskaber, den tilskrives, og brugen i diffusere forbindes traditionelt med rensning af luften og en afslappende stemning. Til massage, altid fortyndet i vegetabilsk olie, bruges den til at lindre muskelspændinger og fremme det generelle velbefindende, og mange brugere forbinder indånding af duften med bedre humør og mindre stress, en oplevelse der endnu mangler kontrollerede studier.

Fytoterapi

I fytoterapien optræder manuka i præparater som infusioner og ekstrakter, med overleveret brug som støtte ved fordøjelsesbesvær, infektioner og betændelsestilstande, der stadig kræver klinisk bekræftelse. Moderne fytoterapi søger at standardisere ekstrakterne for at sikre koncentrationen af aktive stoffer som beta-triketonerne, der i studier fremhæves som ansvarlige for en stor del af plantens biologiske aktivitet.

Homøopati

Manuka har ingen etableret homøopatisk tradition, og de sjældne præparater med planten er rettet mod specifikke tilstande med irritation, overfølsomhed og betændelse. Homøopatien bygger på lighedsprincippet, hvorefter et stof, der fremkalder symptomer hos raske mennesker, bruges i minimale doser mod lignende symptomer hos syge, og enhver brug i denne sammenhæng bør ske under vejledning af en uddannet homøopat.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Generelle kontraindikationer

Manuka bør i alle sine former bruges med forsigtighed, og personer med kendt overfølsomhed over for planter i myrtefamilien (Myrtaceae) kan få allergiske reaktioner. Det anbefales at rådføre sig med en sundhedsfaglig person, før man begynder at bruge produkter med manuka, især for gravide, ammende, børn, personer med eksisterende sygdomme og personer, der allerede tager anden medicin. De omtalte fordele ved acne, tandkødsbetændelse og Helicobacter pylori er stadig under udforskning og erstatter ikke den behandling, som lægen eller tandlægen ordinerer.

Sikkerhed ved den æteriske olie

Æterisk manukaolie må aldrig indtages, og udvortes brug kræver fortynding i vegetabilsk olie og en forudgående hudtest på et lille hudområde. Olien bør undgås under graviditet og amning og til børn, især børn under 6 år, fordi der mangler entydige studier af sikkerheden i disse grupper. Den må heller ikke forveksles med tetræolie (tea tree, Melaleuca alternifolia), som stammer fra en anden slægt, har terpinen-4-ol som karakteristisk bestanddel og har en anden kemisk profil end manukaolie, der er rig på beta-triketoner som leptospermon.

Sikkerhed ved manukahonning

Manukahonning må aldrig gives til børn under 1 år på grund af risikoen for spædbarnsbotulisme, en regel der gælder al honning. Personer med diabetes skal huske, at honning er sukker og påvirker blodsukkeret som enhver anden sukkerart, og personer med allergi over for produkter fra bier bør undgå den. Brug på sår gælder udelukkende steriliseret honning af medicinsk kvalitet, anvendt under faglig vejledning, og aldrig almindelig spisehonning, som ikke må komme i et sår.

Almindelige bivirkninger

Bivirkninger ved manuka er som regel sjældne og milde, men udvortes brug af den æteriske olie kan give irritation, rødme eller dermatitis hos følsomme personer, og derfor bør en hudtest på et lille hudområde altid gå forud for mere omfattende brug. Et overdrevent forbrug af infusioner eller ekstrakter kan teoretisk give lette mave-tarm-gener som kvalme eller diarré, selv om sådanne tilfælde er sparsomt dokumenteret.

Interaktioner med lægemidler

På grund af indholdet af bioaktive stoffer kan manuka interagere med visse lægemidler, og selv om forskningen er begrænset, kan brug af manukaprodukter sammen med blodfortyndende medicin teoretisk øge risikoen for blødning gennem mulige virkninger på blodpladernes sammenklumpning. Personer, der tager blodsukkersænkende midler eller anden diabetesmedicin, bør holde øje med blodsukkeret, både fordi visse af plantens bestanddele kan påvirke glukosestofskiftet, og fordi honning hæver blodsukkeret. Da traditionen tilskriver barken en afslappende virkning, bør personer, der tager beroligende eller angstdæmpende medicin, tale med lægen, før de kombinerer den med manukapræparater, og ved enhver tvivl om interaktioner anbefales rådgivning fra en læge eller farmaceut.

Kuriositeter#

Oprindelsen af navnet tea tree

Det folkelige navn tea tree (tetræ) fik Leptospermum scoparium af kaptajn James Cook og hans besætning under rejserne til New Zealand i 1700-tallet, hvor de brugte plantens blade til at brygge en telignende drik, der tjente som erstatning og muligvis også som forebyggende foranstaltning mod skørbug. Denne historiske brug viser plantens alsidighed og dens betydning for datidens opdagelsesrejsende, men det samme engelske navn bruges også om det australske tetræ fra aromaterapien, Melaleuca alternifolia, en plante fra en anden slægt, som ikke må forveksles med manuka.

Økologisk modstandskraft

Manuka er en af de få hjemmehørende arter i New Zealand, der er tilpasset ild, for den kan frigive sine frø efter brande og hurtigt kolonisere forstyrrede områder. Denne egenskab gør den til en afgørende pionerart i genskabelsen af økosystemer, fordi den skaber gunstige betingelser for, at andre hjemmehørende planter kan etablere sig, og bidrager væsentligt til den lokale biodiversitet.

Forveksling med kānuka

Manuka forveksles ofte med den beslægtede art kānuka (Kunzea ericoides), og den nemmeste måde at skelne dem på er bladenes tekstur, da manukas blade er spidse og ru at røre ved, mens kānukas er bløde. Desuden er manukas frøkapsler større og bliver længere på planten end kānukas, som er mindre og falder hurtigere af.

Navnet érica-japonesa i brasiliansk havebrug

I brasiliansk havebrug går manuka i planteskolerne under navnet érica-japonesa (“japansk lyng”), et tilnavn der hverken har noget med plantens oprindelse at gøre, da den er hjemmehørende i New Zealand og det sydøstlige Australien, eller med slægten Erica i lyngfamilien (Ericaceae), for arten hører til myrtefamilien. For den, der søger oplysninger om planten, den æteriske olie eller honningen, er manuka fortsat det navn, der virker, både på portugisisk og på andre sprog.

Ofte stillede spørgsmål#