Myrtus communis (Myrte): egenskaber og fordele

Myrte (Myrtus communis L.), også kaldet almindelig myrte, er en stedsegrøn, aromatisk busk i myrtefamilien (Myrtaceae), hjemmehørende i Sydeuropa, Nordafrika, Vestasien og Makaronesien. Den har været dyrket i århundreder både for sin prydværdi og for sin medicinske anvendelse og er i Middelhavsområdet blevet et symbol på kærlighed og udødelighed, med en fast plads i haver, ritualer og det lokale køkken.

Bladene, der er 2 til 5 centimeter lange, afgiver en duftende æterisk olie, når de knuses, mens de hvide eller svagt lyserøde blomster har fem kronblade og en dusk af lange, fremtrædende støvdragere. Frugten er et spiseligt bær, der bliver mørkeblåt ved modenhed, og folkemedicinen beskriver brugen af planten ved betændelse og infektioner, en anvendelse som forskningen stadig mest undersøger i laboratoriestudier.

Folkelige og internationale navne#

• Dansk: almindelig myrte, myrte.
• Engelsk: common myrtle, myrtle, true myrtle.
• Fransk: myrte, myrte commun.
• Italiensk: mirto, mirto comune.
• Portugisisk: murta, murta-comum, murta-verdadeira.
• Spansk: arrayán, mirto, murta.
• Tysk: Gemeine Myrte, Myrte.

Botaniske synonymer#

Myrtus communis L. er det accepterede botaniske navn, men ældre litteratur nævner enkelte historiske synonymer, blandt andre Myrtus acuta, Myrtus italica og Myrtus romana. Selvom myrtens taksonomi har været genstand for flere undersøgelser, anerkender de fleste botaniske kilder Myrtus communis som slægtens hovedart, og de øvrige navne optræder som regel kun i gamle værker.

I Brasilien kræver folkenavnet ekstra opmærksomhed, fordi de portugisiske navne “murta” og “murta-de-cheiro” der ofte betegner Murraya paniculata, en prydbusk i familien Rutaceae, som bruges meget til hække, og i nogle regioner hjemmehørende arter af Myrciaria og Eugenia. Denne artikel handler udelukkende om middelhavsmyrten, Myrtus communis, og ingen af de oplysninger, der beskrives her, må overføres til disse andre planter.

Botanisk familie: Myrtaceae#

Myrtaceae er en stor familie af blomsterplanter med over hundrede slægter og flere tusinde arter udbredt i tempererede, tropiske og subtropiske egne, heriblandt eukalyptus, guava og jabuticaba. Slægten Myrtus er lille og omfatter kun myrte og Myrtus nivellei, en art fra Saharas bjerge, og familien som helhed er kendt for sin produktion af æteriske olier og fenoliske forbindelser.

Anvendte dele til te og tilberedninger#

• Blade
• Blomster
• Bær (frugter)
• Æterisk olie (kun til udvortes brug eller inhalation, altid fortyndet)

Etnobotanisk og traditionel brug#

Kilder fra folkemedicinen i Middelhavsområdet og Mellemøsten nævner myrte i følgende sammenhænge, uden at det betyder dokumenteret virkning:

• Betændelsestilstande (hæmorider, prostatitis)
• Fordøjelsesbesvær (diarré, dysenteri)
• Gigt
• Lindring af luftvejsgener (bronkitis, bihulebetændelse)
• Menstruationsgener
• Traditionelt antiseptisk middel ved sår og hudinfektioner
• Urinvejsinfektioner

Terapeutiske egenskaber#

• Antibakteriel (aktivitet observeret i laboratoriestudier med ekstrakter og æterisk olie)
• Antiinflammatorisk (virkning undersøgt i eksperimentelle studier og i få foreløbige kliniske forsøg)
• Antioxidant (opfangning af frie radikaler observeret i laboratorieforsøg)
• Antiproliferativ (aktivitet observeret i laboratoriestudier, uden klinisk dokumentation)
• Antiviral (aktivitet observeret in vitro, uden klinisk dokumentation)
• Blodsukkersænkende (fald i blodsukkeret observeret i studier med blad og ekstrakt; kræver forsigtighed ved diabetesmedicin)
• Hjertebeskyttende (virkning beskrevet i dyreforsøg)
• Leverbeskyttende (virkning beskrevet i dyreforsøg)
• Neurobeskyttende (foreløbige studier i dyremodeller)

Fytokemisk profil#

• 1,8-Cineol
• Alfa-pinen
• Anthocyaniner
• Fenolsyrer
• Flavonoider (myricetin, quercetin)
• Garvestoffer (tanniner)
• Limonen
• Linalool
• Linalylacetat
• Myrtenylacetat
• Terpineol
• Terpinolen

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)#

• Afkog
• Flydende ekstrakt
• Grødomslag
• Infusion
• Kompresser
• Tinktur
• Tørekstrakt
• Æterisk olie (aldrig gennem munden; udvortes fortyndet eller som inhalation, væk fra børns ansigt)

Synergi med andre planter#

Luftveje

I den aromatiske tradition kombineres myrte med eukalyptus (Eucalyptus globulus) og timian (Thymus vulgaris), en blanding som folketraditionen anser for slimløsende og antiseptisk, og som indgår i inhalationer og diffusere, der bruges af voksne under forkølelse, bronkitis og tilstoppet næse. Fordi de æteriske olier fra de tre planter indeholder lignende flygtige stoffer, gælder de samme begrænsninger for blandingen som for hver enkelt olie, herunder forbuddet mod brug nær ansigtet på babyer og små børn.

Fordøjelseskomfort

Ved fordøjelsesgener kombineres myrte traditionelt med pebermynte (Mentha × piperita) og kamille (Matricaria chamomilla), en blanding som folkelig urtemedicin tilskriver en krampeløsende og luftdrivende virkning. Denne trio af blade og blomster nævnes i kilder om diarré, dysenteri og mavekramper, altid som te og aldrig med æterisk olie gennem munden.

Hudpleje

Til udvortes brug anvendes myrte traditionelt sammen med morgenfrue (Calendula officinalis) og lavendel (Lavandula angustifolia) i omslag og præparater til små sår, irritationer og hudbetændelser. I denne tradition skulle myrtens snerpende egenskaber supplere den historiske brug af morgenfrue og lavendel til sårheling og hudkomfort, selvom der ikke findes kliniske studier af netop denne kombination.

Opskrifter og brugsprotokoller#

Traditionel infusion til luftvejene

Denne infusion af blade bruges traditionelt i perioder med tilstopning og erstatter ikke en lægelig vurdering af tilstande som bihulebetændelse eller bronkitis.

Ingredienser:

• 1 teskefuld tørrede myrteblade
• 250 ml kogende vand

Tilberedning:

1. Læg myrtebladene i en kop.
2. Hæld det kogende vand over bladene.
3. Dæk til, og lad det trække i 10 til 15 minutter.
4. Si teen, og drik den lunken.

Brugsvejledning: teen bør kun drikkes lejlighedsvis og i kort tid, da garvestofferne i bladene kan give forstoppelse og hæmme optagelsen af jern; tal med sundhedsfagligt personale om hyppighed og varighed.

Traditionelt omslag til huden

Dette omslag til udvortes brug lægges traditionelt på små hudirritationer og hudbetændelser.

Ingredienser:

• 2 spiseskefulde tørrede myrteblade
• 500 ml vand

Tilberedning:

1. Bring vandet i kog, og tilsæt myrtebladene.
2. Lad det trække i 15 minutter, og si.
3. Lad det køle af, til det er lunt.

Anvendelse: dyp en ren klud i infusionen, og læg den på området i 15 til 20 minutter op til 2 eller 3 gange om dagen, og stop brugen, hvis der opstår rødme eller kløe; dybe eller inficerede sår kræver vurdering af sundhedsfagligt personale.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier#

Aromaterapi

Myrtens æteriske olie værdsættes i aromaterapien for sin profil, der opfattes som rensende og opkvikkende, og inhalation af damp eller forstøvning af olien bruges traditionelt af voksne for fornemmelsen af frie luftveje og velvære. Den kombineres ofte med fyrre- eller cypresolie, altid i et ventileret rum, fortyndet ved brug på huden og holdt væk fra ansigtet på babyer og små børn.

Vestlig urtemedicin

I vestlig urtemedicin har myrte en traditionel plads ved luftvejs-, fordøjelses- og betændelsesgener og ved lindring af symptomer på forkølelse og influenza, og den værdsættes især for de antiseptiske og snerpende egenskaber, der tilskrives bladene. De tilgængelige studier er dog for en stor del laboratorie- eller dyreforsøg, så disse anvendelser afspejler traditionen og ikke en dokumenteret virkning mod infektioner.

Traditionel persisk medicin

Myrte har en fremtrædende plads i de klassiske tekster fra traditionel persisk medicin, som beskriver den som en snerpende plante og bruger den ved fordøjelsesgener, hæmorider, mundsår og hudproblemer. Nyere oversigtsartikler undersøger denne historiske arv og nogle få små kliniske forsøg med udvortes præparater, men resultaterne er stadig foreløbige og berettiger ikke til brug som behandling.

Kontraindikationer og bivirkninger#

Kontraindikationer og interaktioner

• Allergi: personer med kendt allergi over for planter i myrtefamilien (Myrtaceae) bør undgå myrte, som kan fremkalde allergiske reaktioner.
• Babyer og små børn: den æteriske olie (1,8-cineol, alfa-pinen, myrtenylacetat) er kontraindiceret hos babyer og små børn på grund af risikoen for laryngospasme og bronkospasme, når den anvendes nær ansigtet, samme regel som for eukalyptus.
• Diabetes og diabetesmedicin: studier med blad og ekstrakt viser en blodsukkersænkende virkning, derfor bør personer, der tager tabletter mod diabetes eller insulin, være forsigtige og tale med lægen før enhver brug på grund af risikoen for et for kraftigt fald i blodsukkeret.
• Graviditet og amning: undgå den æteriske olie og ekstrakterne under graviditet og amning, perioder hvor der ikke findes tilstrækkelige sikkerhedsstudier.
• Jern og lægemidler: blade og frugter er rige på garvestoffer, derfor skal teen drikkes med 2 timers afstand til jerntilskud og andre lægemidler.
• Lever- eller nyresygdomme: personer med disse lidelser bør kun bruge planten under faglig vejledning, da myrte kan interagere med lægemidler.
• Æterisk olie gennem munden: myrtens æteriske olie må aldrig indtages; ved udvortes brug påføres den kun fortyndet og efter en hudtest.

Bivirkninger

• Fordøjelsesgener: i høje doser kan myrte give kvalme eller opkastning.
• Forstoppelse: langvarig brug af blade og frugter, der er rige på garvestoffer, giver ofte forstoppelse.
• Hudirritation: den æteriske olie kan irritere følsom hud, og derfor anbefales en hudtest på et lille område før brug.

Kuriositeter#

Et gammelt symbol

Myrten var længe et symbol på kærlighed, frugtbarhed og udødelighed, helliget Afrodite i oldtidens Grækenland og forbundet med Venus i Rom. Myrtekranse prydede bryllupper og fester som tegn på renhed og livets fortsættelse, og planten var et almindeligt syn i oldtidens haver.

Brug i køkkenet

Myrtebær og myrteblade bruges i middelhavskøkkenet, hvor de giver kødretter en aromatisk smag, og de tørrede blade kan erstatte laurbærblade i gryderetter og stege med en let krydret og harpiksagtig duft. På Sardinien bruges bærrene til likøren mirto, en traditionel alkoholisk drik, der her kun har interesse som gastronomisk kuriositet og ikke har noget medicinsk formål.

Prydplante

Takket være det stedsegrønne løv og de duftende blomster er myrte en populær prydplante i haver og landskabsprojekter, og den kan dyrkes som busk eller lille træ. Den er hårdfør, tilpasser sig forskellige klimaer og værdsættes for sin skønhed og behagelige duft, men den må ikke forveksles med den brasilianske “murta-de-cheiro” fra hækkene, som er en anden art.

Ofte stillede spørgsmål#