Hibiscus sabdariffa L. / Hibiscus, også kendt som karkadé, er en enårig eller flerårig urteagtig plante i katostfamilien (Malvaceae). Den stammer fra Vestafrika og er i dag udbredt i tropiske og subtropiske egne takket være sine mange anvendelser i køkkenet og i folkemedicinen. Gennem historien har forskellige kulturer brugt hibiscus ved vidt forskellige helbredsklager, og de dybrøde bægre med deres sødsure smag er stadig den mest anvendte del af planten, især til infusioner og forfriskende drikke.
Planten skiller sig ud ved sin fytokemiske sammensætning med organiske syrer, anthocyaniner og polyfenoler, stoffer som i studier forbindes med antioxidativ, betændelseshæmmende og blodtrykssænkende aktivitet. Moderne forskning har undersøgt flere af disse traditionelle anvendelser, og de mest konsistente resultater gælder en let effekt på blodtrykket, observeret i mindre kliniske forsøg, mens andre anvendelser stadig hviler på laboratorie- og dyreforsøg. Uden for det medicinske område har hibiscus en fremtrædende plads i mange folkeslags madlavning, hvor den giver syrlig smag og intens farve til drikke, søde sager og salte retter.
Hibiscus har forskellige navne alt efter egn og sprog, og mange af dem henviser til bægrenes syrlige smag eller til steder, der forbindes med de drikke, som laves af planten, som Jamaica og Guinea.
- Dansk: hibiscus, karkadé.
- Engelsk: Florida cranberry, Jamaica sorrel, red sorrel, roselle.
- Fransk: bissap, groseille-pays, karkadé, oseille de Guinée.
- Italiensk: ibisco, karkadè, rosella.
- Portugisisk: azedinha, caruru-azedo, cuxá, flor-da-jamaica, hibisco, quiabo-azedo, rosela, vinagreira.
- Spansk: agrio de Guinea, flor de Jamaica, rosella, saril.
- Tysk: Roselle, Sabdariff-Eibisch, Sudan-Eibisch.
Botaniske synonymer
Hibiscus sabdariffa L. har samlet adskillige botaniske synonymer i den videnskabelige litteratur, hvilket afspejler den komplekse taksonomiske klassifikation og artens store geografiske udbredelse. Selvom Hibiscus sabdariffa L. er det navn, som de fleste botaniske autoriteter anerkender, heriblandt The Plant List og World Flora Online, dukker andre betegnelser stadig ofte op i ældre eller regionale publikationer.
Blandt de oftest citerede synonymer er Abelmoschus cruentus Walp., Hibiscus acetosus Noronha, Hibiscus cruentus Bertol., Hibiscus digitatus Cav., Hibiscus gossypiifolius, Hibiscus palmatilobus, Hibiscus sanguineus og Sabdariffa rubra Kostel. Kendskab til disse varianter gør det lettere at søge i litteraturen og at identificere planten korrekt i forskellige botaniske og etnobotaniske sammenhænge.
Botanisk familie: Malvaceae
Katostfamilien (Malvaceae) er stor og mangfoldig med omkring 243 slægter og over 4.225 arter fordelt over hele verden, og den rummer planter af stor økonomisk, ernæringsmæssig og medicinsk betydning, som bomuld, kakao, okra og hibiscus selv. Generelt har Malvaceae spredtstillede blade med akselblade og blomster med fem bægerblade og fem kronblade, næsten altid med talrige støvdragere, der er sammenvoksede i en central søjle.
Hibiscus sabdariffa deler familiens typiske morfologiske træk, som de iøjnefaldende blomster og det fremtrædende bæger, der bliver kødfuldt efter blomstringen. Mange arter i Malvaceae er rige på bioaktive stoffer, blandt andet slimstoffer, flavonoider og anthocyaniner, og denne kemiske mangfoldighed har været genstand for intensiv forskning, der har bidraget til udviklingen af plantebaserede lægemidler og naturprodukter.
Anvendte dele til te og tilberedninger
Bægrene står for størstedelen af anvendelsen, men også andre dele af planten indgår i køkkenet og i folkemedicinen i forskellige egne af verden.
- Blade
- Blomster
- Bægre (friske eller tørrede)
- Frø
- Stængler
Etnobotanisk og traditionel brug
Anvendelserne nedenfor stammer fra folkelige overleveringer fra forskellige egne og svarer ikke til kliniske indikationer, da dokumentationen hos mennesker for de flestes vedkommende stadig er begrænset eller foreløbig.
- Folkelig anvendelse som betændelseshæmmende og antioxidativt middel
- Fordøjelsesfremmende og mildt afførende drik (traditionel overlevering)
- Kulinarisk brug i drikke, gelé og saucer
- Lindring ved forkølelse og ondt i halsen (folkelig brug)
- Støtte til kolesterolbalancen (folkelig brug, som er under undersøgelse)
- Støtte til kontrol af blodtrykket (folkelig brug, undersøgt i små kliniske forsøg)
- Traditionel støtte ved leverproblemer
- Vanddrivende (traditionel overlevering)
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor sammenfatter virkninger, der er beskrevet i traditionen og i videnskabelige studier, for en stor dels vedkommende udført i laboratoriet eller på dyr, og bemærkningerne i parentes angiver dokumentationsniveauet for hver enkelt af dem.
- Afførende (mild virkning på tarmen ifølge traditionel overlevering)
- Antimikrobiel (aktivitet mod mikroorganismer observeret i laboratoriet)
- Antioxidativ (aktivitet mod frie radikaler målt i laboratoriet)
- Betændelseshæmmende (aktivitet observeret i laboratorie- og dyreforsøg)
- Blodsukkersænkende (let effekt på blodsukkeret antydet i foreløbige studier)
- Blodtrykssænkende (let effekt observeret i små kliniske forsøg, uden at erstatte medicin)
- Galdefremmende (traditionel overlevering om stimulering af galdeproduktionen)
- Hjertebeskyttende (beskyttelse af hjertet antydet i eksperimentelle studier, uden klinisk dokumentation)
- Kolesterolsænkende (sænkning af kolesterolet undersøgt i foreløbige studier)
- Leverbeskyttende (beskyttelse af leveren observeret i dyreforsøg)
- Remineraliserende (traditionel overlevering som kilde til mineraler i kosten)
- Vanddrivende (øget urinproduktion beskrevet i traditionen og i foreløbige studier)
Fytokemisk profil
Hibiscusbægrene er særligt rige på anthocyaniner, der giver infusionerne deres røde farve, og på organiske syrer, der står bag den karakteristiske syrlige smag, og de indeholder desuden flere grupper af polyfenoler.
- Anthocyaniner (cyanidin, delphinidin, myrtillin)
- C-vitamin
- Fenolsyrer (chlorogensyre, cryptochlorogensyre, kaffeoylkinasyre, neochlorogensyre)
- Flavonoider (gossypetin, hibiscetin, kæmpferol, quercetin, sabdaretin)
- Organiske syrer
- Polysaccharider
- Protocatechusyre
- Slimstoffer
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
En infusion af de tørrede bægre er den mest traditionelle måde at indtage planten på, men hibiscus fås også i koncentrerede præparater, der kræver større forsigtighed og professionel vejledning, især for personer, der tager medicin fast.
- Flydende ekstrakt
- Gelé og søde sager
- Kapsler
- Te (infusion)
- Tinktur
- Tørekstrakt
Synergi med andre planter
Blodtryk
I traditionen kombineres hibiscus med andre planter, der forbindes med blodtrykket, som oliventræet (Olea europaea) og hvidløg (Allium sativum). Eksperimentelle studier tyder på, at anthocyaninerne i hibiscus, de fenoliske forbindelser i oliven og allylsulfiderne i hvidløg påvirker karudvidelsen og endotelfunktionen, men at disse virkninger lægges sammen, er ikke bekræftet i kliniske forsøg. Fordi den samlede virkning kan sænke blodtrykket for meget, bør kombinationen kun overvejes under professionel vejledning, og personer, der allerede tager blodtrykssænkende medicin, skal tale med lægen, før de prøver den.
Fordøjelseskomfort
Ved lettere fordøjelsesbesvær forbinder traditionen hibiscus med pebermynte (Mentha piperita) og ingefær (Zingiber officinale), så den milde afførende virkning, der tilskrives hibiscus, kombineres med pebermyntens luftafdrivende egenskaber og ingefærens kvalmestillende virkning. Blandingen bruges traditionelt til at lindre luft i maven, mavekramper og kvalme, og brugen bygger på den traditionelle overlevering for hver af de tre planter.
Antioxidativ støtte
En anden udbredt kombination samler hibiscus og kilder, der er rige på antioxidanter, som grøn te (Camellia sinensis) og granatæble (Punica granatum). Polyfenolerne og anthocyaninerne i hibiscus, katekinerne i grøn te og ellagitanninerne i granatæble neutraliserer frie radikaler i laboratorietest, og det er grundlaget for kombinationen, selvom man ikke ved, i hvilken grad virkningen gentager sig i den menneskelige organisme.
Opskrifter og brugsprotokoller
Enkel te af hibiscusbægre
Infusion, der traditionelt bruges af voksne, som holder øje med deres blodtryk, altid som supplement til lægelig opfølgning og aldrig som erstatning for ordineret medicin, og personer, der allerede tager blodtrykssænkende medicin, skal tale med lægen først på grund af den samlede virkning.
Ingredienser: 2 spiseskefulde tørrede hibiscusbægre og 500 ml vand.
Tilberedning: Kog vandet op, tilsæt bægrene, sluk for varmen, læg låg på og lad det trække i 10 minutter. Si teen, og drik den lunken eller kold, 2 til 3 kopper om dagen, eventuelt sødet med honning eller stevia. Traditionen tillægger denne te en let blodtrykssænkende virkning, og derfor bør personer med lavt blodtryk undgå den.
Forfriskende hibiscusinfusion med ingefær og citron
En drik, der traditionelt serveres iskold som en fordøjelsesvenlig forfriskning på varme dage, og som forener hibiscusbægrenes syrlighed med den skarpe smag af frisk ingefær.
Ingredienser: 3 spiseskefulde tørrede hibiscusbægre, 1 liter vand, 1 stykke frisk ingefær (ca. 2 cm, skåret i skiver), saften af 1 citron og honning efter smag (valgfrit).
Tilberedning: Bring vandet og ingefærskiverne i kog, tilsæt hibiscusbægrene, sluk for varmen, og lad det trække i 15 minutter. Si drikken, rør citronsaften og eventuelt honningen i, og server den iskold.
Hjemmelavet sirup af hibiscus og honning
Et præparat, der traditionelt bruges af voksne til at lindre ubehag i halsen under forkølelse, og som på grund af koncentrationen ikke egner sig til små børn, ammende eller gravide, idet honning desuden aldrig må gives til børn under 1 år.
Ingredienser: 1 kop tørrede hibiscusbægre, 2 kopper vand og 1 kop honning.
Tilberedning: Kom bægrene og vandet i en gryde, bring det i kog, og lad det simre ved lav varme i 15 minutter. Si væsken, og pres bægrene godt for at få al væden ud, hvorefter de kasseres. Tilsæt honningen til den sigtede væske, bland godt, og varm det op igen ved lav varme i ca. 5 minutter uden at lade det koge, indtil der opnås en sirupsagtig konsistens. Opbevar siruppen i en steriliseret glasflaske i køleskabet. For voksne nævner den traditionelle overlevering 1 spiseskefuld 2 til 3 gange dagligt, så længe symptomerne på forkølelse og ondt i halsen varer.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Aromaterapi
Hibiscus bruges traditionelt ikke i aromaterapi i form af æterisk olie, men ekstrakter og hydrolater af planten indgår i produkter til hud og hår, og den milde duft kan bruges i rum til at skabe en følelse af velvære. I kosmetik værdsættes hibiscusekstrakt for sine antioxidative og sammensnerpende egenskaber.
Klinisk fytoterapi
I klinisk fytoterapi anvendes hibiscus hovedsageligt i form af standardiserede ekstrakter som støtte i håndteringen af blodtryk og dyslipidæmi og som kilde til antioxidanter, altid som supplement til konventionel behandling. Ekstrakterne er som regel standardiseret på anthocyaniner, der betragtes som plantens vigtigste aktive stoffer, og ordinationen skal tilpasses individuelt af en kvalificeret sundhedsprofessionel, der vurderer patientens tilstand og mulige interaktioner med lægemidler.
Funktionel ernæring
Inden for funktionel ernæring værdsættes hibiscus for sit indhold af antioxidanter, vitaminer og mineraler, og planten indgår ofte i kostplaner rettet mod hjerte-kar-sundhed og stofskifte, selvom dokumentationen for vægtkontrol fortsat er begrænset. Planten kan bruges i juice, smoothies og andre madretter som en måde at variere indtaget af bioaktive stoffer på.
Kontraindikationer og bivirkninger
Generelle kontraindikationer
Sikkerhedsadvarsel: hibiscus (Hibiscus sabdariffa) har en anerkendt let blodtrykssænkende virkning, hvilket kræver forsigtighed ved brug af blodtrykssænkende medicin og hos personer med lavt blodtryk på grund af den samlede virkning. Anbefalingen er ikke at bruge planten under graviditet på grund af risikoen for at stimulere livmoderen, og der skal også udvises forsigtighed med lægemidler, der omsættes i leveren, som paracetamol, på grund af den mulige virkning på farmakokinetikken. Små børn og ammende bør undgå koncentrerede præparater som sirup, ekstrakter, kapsler og meget stærk te.
Uden for disse tilfælde anses et moderat indtag af teen normalt for sikkert for raske voksne. Traditionen beskriver hibiscus som emmenagog, det vil sige menstruationsfremmende, med mulig indflydelse på hormonniveauet, hvilket er endnu en grund til at undgå planten under graviditet, og ammende bør kun bruge teen med professionel vejledning. Personer med lavt blodtryk (hypotension) skal være ekstra opmærksomme, og personer med kendt allergi over for planter i katostfamilien (Malvaceae) bør undgå at indtage den.
Hyppigste bivirkninger
Bivirkninger ved hibiscus er sjældne og som regel lette og kan omfatte mave-tarm-gener som kvalme, luft i maven eller diarré, især ved høje doser. Hos nogle personer giver blodtryksfaldet svimmelhed eller døsighed, og allergiske hudreaktioner er, selvom de er usædvanlige, mulige hos følsomme personer.
Interaktioner med lægemidler
På grund af den blodtrykssænkende virkning kan hibiscus forstærke virkningen af medicin mod forhøjet blodtryk og føre til et for kraftigt fald i blodtrykket, og planten kan desuden påvirke vanddrivende medicin og øge udskillelsen af væske. Der er rapporter om, at drikken ændrer farmakokinetikken for visse lægemidler, som paracetamol og klorokin, hvilket kan påvirke deres effektivitet. Personer, der tager medicin mod diabetes, bør holde øje med blodsukkeret, da hibiscus kan have en let blodsukkersænkende virkning, og enhver kombination med medicin, der tages fast, skal drøftes med lægen eller på apoteket på forhånd.
Kuriositeter
Oprindelse og udbredelse
Hibiscus (Hibiscus sabdariffa) er hjemmehørende i Vestafrika og har gennem handel og migration nået andre tropiske og subtropiske egne af verden, som Asien og Amerika. Plantens tilpasningsevne og de mange anvendelser forklarer, hvorfor den er blevet så bredt accepteret og dyrkes i så forskellige kulturer.
Kulinarisk brug verden over
Ud over den medicinske anvendelse er hibiscus en alsidig ingrediens i køkkenet, og i Mexico er den grundlaget for den populære drik agua de flor de Jamaica. I Caribien, hvor planten kaldes sorrel, er drikken af bægrene en juletradition, mens hibiscus i Afrika er grundlaget for karkadeh i Sudan og zobo i Nigeria, der begge er forfriskende og nærende drikke. I Indien og Sydøstasien bruges bladene i salte retter som gongura pacchadi, og i Brasilien er bladene fra planten, der dér kaldes vinagreira, grundlaget for arroz de cuxá, en typisk ret fra delstaten Maranhão.
Symbolik og kultur
I nogle kulturer symboliserer blomsterne i slægten Hibiscus skønhed, kærlighed og lidenskab, og i Polynesien pynter blomster fra slægtens prydarter håret og forbindes ofte med gæstfrihed. I visse traditioner drikkes hibiscuste ved ritualer og fester som symbol på renselse og fornyelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hjælper hibiscuste med vægttab?
Hibiscuste forbindes ofte med vægttab på grund af de vanddrivende egenskaber og ry for at mindske hævelse, og nogle studier tyder på, at teen kan påvirke omsætningen af fedt og kulhydrater. Alligevel er drikken ingen mirakelkur mod overvægt, og for at give noget resultat overhovedet skal den ledsages af en afbalanceret kost og regelmæssig fysisk aktivitet.
Hvordan tilbereder man bedst hibiscuste?
Den mest almindelige metode er en infusion af de tørrede bægre: brug 1 til 2 teskefulde bægre til hver kop kogende vand (ca. 200 ml), sluk for varmen, læg låg på, og lad det trække i 5 til 10 minutter, før du sier teen. Undgå at koge bægrene længe i vandet, da det kan nedbryde en del af de aktive stoffer.
Er der kontraindikationer ved at drikke hibiscuste?
Ja, og den vigtigste grund er, at hibiscus har en anerkendt let blodtrykssænkende virkning, som kræver forsigtighed hos personer med lavt blodtryk eller personer, der tager blodtrykssænkende medicin, på grund af den samlede virkning. Planten må ikke bruges under graviditet på grund af risikoen for at stimulere livmoderen, små børn og ammende bør undgå koncentrerede præparater, og personer med allergi over for planter i katostfamilien (Malvaceae) bør ikke indtage den. Drikken kan også interagere med vanddrivende medicin, med diabetesmedicin og med lægemidler, der omsættes i leveren, som paracetamol, og derfor er det tilrådeligt at tale med en sundhedsprofessionel før regelmæssig brug.
Kan man drikke hibiscuste hver dag?
For raske voksne anses et moderat indtag af hibiscuste generelt for sikkert, men langvarig brug i store mængder kan give bivirkninger, som et for kraftigt blodtryksfald eller mave-tarm-gener. Derfor er det en god idé at holde pauser eller skifte mellem forskellige slags te og at holde mængderne moderate over tid.
Hvilken virkning har hibiscus på leveren?
Studier, for de flestes vedkommende udført på dyr, tyder på, at hibiscus har en leverbeskyttende aktivitet, som delvis tilskrives anthocyaninerne, men denne virkning er endnu ikke bekræftet på konsistent vis hos mennesker. Personer med leversygdom og personer, der tager lægemidler, som omsættes i leveren, som paracetamol, bør kun indtage hibiscus under professionelt tilsyn.
Må man drikke hibiscuste under graviditeten?
Nej, anbefalingen er ikke at bruge hibiscus under graviditet på grund af risikoen for at stimulere livmoderen, da traditionen beskriver planten som emmenagog, det vil sige menstruationsfremmende. Under amning bør koncentrerede præparater undgås, og selv teen bør kun drikkes efter aftale med en sundhedsprofessionel.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
- PMC2023 Almajid A, et al. Exploring the Health Benefits and Therapeutic Potential of Roselle (Hibiscus sabdariffa) in Human Studies: A Comprehensive Review. Cureus. 2023.
- PMC2022 Hamrita B, et al. Phytochemical Analysis, Antioxidant, Antimicrobial, and Anti-Swarming Properties of Hibiscus sabdariffa L. Calyx Extracts: In Vitro and In Silico Modelling Approaches. Evid Based Complement Alternat Med. 2022.
- PMC2004 Kolawole JA, Maduenyi A. Effect of zobo drink (Hibiscus sabdariffa water extract) on the pharmacokinetics of acetaminophen in human volunteers. Eur J Drug Metab Pharmacokinet. 2004.
- PMC2022 Montalvo-González E, et al. Physiological Effects and Human Health Benefits of Hibiscus sabdariffa: A Review of Clinical Trials. Pharmaceuticals (Basel). 2022.
- PMC2018 Riaz G, Chopra R. A review on phytochemistry and therapeutic uses of Hibiscus sabdariffa L. Biomed Pharmacother. 2018.
