Levisticum officinale W.D.J. Koch / Løvstikke er en flerårig urt i familien Apiaceae, kendt både for sin medicinske anvendelse og for den plads, den har i køkkenet. Arten stammer fra Afghanistan og Iran og har været dyrket i Europa i århundreder, hvor man udnytter blade, stængler, rødder og frø. Løvstikke har en fremtrædende plads i traditionel europæisk medicin, blandt andet på grund af den kraftige smag, der minder om en blanding af selleri og persille.
Plantens fytokemiske sammensætning omfatter kumariner, ftalider og æteriske olier, stoffer, der forbindes med den vanddrivende, fordøjelsesfremmende og antiinflammatoriske virkning, som traditionen tillægger den. Moderne undersøgelser, for en stor dels vedkommende udført i laboratoriet, har taget en del af disse anvendelser op til nærmere efterprøvning, og brugen af urten går tilbage til oldtidens civilisationer, der allerede satte den højt både som føde og i omsorgen for helbredet.
- Dansk: løvstikke, maggiurt.
- Engelsk: garden lovage, lovage, love parsley, Maggi plant, sea parsley.
- Fransk: ache des montagnes, herbe à Maggi, livèche.
- Italiensk: levistico, sedano di monte.
- Portugisisk: aipo-do-monte, erva-maggi, levístico, salsa-brava (BR).
- Spansk: apio de monte, hierba Maggi, levístico.
- Tysk: Liebstöckel, Maggikraut.
Botaniske synonymer
Det videnskabelige navn Levisticum officinale W.D.J. Koch er det mest anerkendte og mest brugte for denne plante, men botanikkens historie rummer flere synonymer, som afspejler plantetaksonomiens kompleksitet og botanikernes forskellige fortolkninger gennem tiden. Det mest bemærkelsesværdige er Ligusticum levisticum L., det navn, som Carl von Linné beskrev arten under, før den blev flyttet til slægten Levisticum.
De synonymer, der oftest nævnes i den botaniske litteratur, er følgende:
- Angelica paludapifolia Lam.
- Levisticum caucasicum Lipsky
- Levisticum levisticum (L.) H.Karst.
- Ligusticum levisticum L.
Disse taksonomiske varianter gør det lettere at følge plantens historie i forskellige videnskabelige og regionale sammenhænge, selv om Levisticum officinale fortsat er standardbetegnelsen i den nuværende litteratur.
Botanisk familie: Apiaceae
Løvstikke hører til skærmplantefamilien (Apiaceae), der tidligere hed Umbelliferae, en stor og varieret gruppe af blomsterplanter. Familien kendetegnes ved blomsterstande i skærme, hvor små blomster samles i strukturer, der minder om en paraply, og den omfatter mange arter af betydning i køkkenet og i medicinen, som fennikel, gulerod, koriander, persille og selleri.
Planterne i denne familie er som regel rige på æteriske olier og bioaktive stoffer som kumariner og ftalider, der giver de aromatiske egenskaber og står bag en stor del af de virkninger, der tillægges løvstikke, herunder den fordøjelsesfremmende og vanddrivende virkning, som både traditionel og moderne fytoterapi sætter pris på. De samme kumariner, især furanokumarinerne, forklarer den fotosensibilisering (øget følsomhed over for sollys), der beskrives længere nede under kontraindikationerne.
Anvendte dele til te og tilberedninger
- Blade
- Blomster
- Frø
- Rødder
- Stængler
Blade og rødder er de dele, der indgår i de medicinske tilberedninger, som denne artikel beskriver, i form af infusioner, afkog og tinkturer, mens stængler, blade og frø også har deres plads i køkkenet som krydderi i bouillon, supper og brød.
Etnobotanisk og traditionel brug
Europæisk folkemedicin beretter om brug af løvstikke i de situationer, der er nævnt nedenfor, hvilket afspejler traditionel brug og ikke en virkning, der er dokumenteret i kliniske studier:
- Feber
- Fordøjelsesbesvær
- Gulsot
- Hjælp til fordøjelsen
- Kvalme
- Lindring af tarmkolik og luft i maven
- Luftvejsproblemer (hoste)
- Manglende appetit
- Maveproblemer
- Nyresten (sten i nyrerne)
Den traditionelle brug ved nyresten gælder ikke for personer med en eksisterende nyresygdom eller med ødem som følge af nyre- eller hjertesygdom, og heller ikke for personer, der allerede tager vanddrivende medicin; disse situationer uddybes under kontraindikationerne. Gulsot er desuden et tegn, der kræver lægelig vurdering, og den historiske brug af planten kan ikke erstatte denne undersøgelse.
Terapeutiske egenskaber
- Antiallergisk (dæmpning af allergiske reaktioner undersøgt i foreløbige studier)
- Antibakteriel (aktivitet mod bakterier observeret i laboratoriet)
- Antidiabetisk (virkning på blodsukkeret kun undersøgt i foreløbige studier)
- Antiinflammatorisk (virkning observeret i eksperimentelle studier)
- Antioxidativ (neutraliserer frie radikaler i laboratorieforsøg)
- Fordøjelsesfremmende (traditionelt brugt som hjælp til fordøjelsen)
- Leverbeskyttende (beskyttende virkning på leveren antydet i foreløbige studier)
- Mavestyrkende (traditionelt brugt til at stimulere appetitten og fordøjelsen)
- Menstruationsfremmende (fremmer menstruationen ifølge traditionel overlevering, hvilket er grunden til kontraindikationen under graviditet)
- Neurobeskyttende (beskyttelse af nervesystemet observeret i et dyreforsøg)
- Slimløsende (traditionelt brugt til at lette udskillelsen af slim fra luftvejene)
- Smertestillende (smertelindring beskrevet i den traditionelle brug)
- Stimulerende (øget funktionel aktivitet beskrevet i den traditionelle brug)
- Svededrivende (fremmer svedafsondringen ifølge traditionel overlevering)
- Vanddrivende (øger urinproduktionen; en anerkendt virkning, der kræver forsigtighed hos personer, der tager vanddrivende medicin)
- Vinddrivende (traditionelt brugt til at mindske luft i tarmen)
Fytokemisk profil
- Fenolsyrer
- Flavonoider
- Ftalider (butylftalid, ligustilid, sedanolid)
- Kumariner, herunder furanokumariner (apterin, bergapten, isopimpinellin, pimpinellin, psoralen, xanthotoxin)
- Polysakkarider
- Æteriske olier (monoterpener, oxygenerede monoterpener)
Ftaliderne giver den selleriagtige duft og er blevet undersøgt for antibakteriel aktivitet i ekstrakter af roden, mens furanokumarinerne, som er påvist i analyser af roden, er de stoffer, der forbindes med den fotosensibilisering, som planten kan fremkalde på hud, der udsættes for sol.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
- Afkog
- Ekstrakter
- Te (infusioner)
- Tinkturer
De tørrede blade tilberedes som regel som infusion, uden at de koger, for at bevare de æteriske olier, mens roden gerne må koge i nogle minutter som afkog, så dens indholdsstoffer bedre frigives. Standardiserede ekstrakter og tinkturer er de mest almindelige former i vestlig fytoterapi, og dosis af sådanne koncentrerede tilberedninger bør fastlægges i samråd med en læge eller anden sundhedsfaglig person.
Synergi med andre planter
Antibakteriel virkning i forskningen
Foreløbige studier tyder på, at ekstrakter af løvstikke kan udvise en synergistisk antibakteriel virkning i kombination med farmaceutiske antibiotika, med en større hæmning af bakterierne end den, der ses, når antibiotikaene bruges alene. Forskningen på området er stadig under udvikling, og der findes ingen fastlagt klinisk anvendelse, så resultaterne giver ikke grundlag for på egen hånd at kombinere planten med antibiotika eller for at erstatte den medicinske behandling af infektioner.
Traditionel kombination med padderok og brændenælde
Traditionen kombinerer løvstikke med andre vanddrivende urter som ager-padderok (Equisetum arvense) og brændenælde (Urtica dioica) i blandinger, der bruges til at øge udskillelsen af væske og ved besvær fra urinvejene. Fordi de vanddrivende virkninger lægges sammen og kan blive for kraftige, er kombinationen ikke egnet til personer med nyresygdom, med ødem som følge af nyre- eller hjertesygdom eller til personer, der allerede tager vanddrivende medicin, og i alle andre tilfælde bør den kun bruges efter råd fra en sundhedsfaglig person.
Opskrifter og brugsprotokoller
Te af løvstikke
En tilberedning, der traditionelt bruges efter måltiderne som hjælp til fordøjelsen, for at lindre luft i maven og for at øge urinproduktionen. Brug 1 teskefuld tørrede blade eller 1/2 teskefuld tørret rod til 200 ml kogende vand, lad det trække i 10 til 15 minutter, si teen og drik den lun, højst 3 gange om dagen.
Undgå et stort forbrug på grund af risikoen for lysfølsomhed, og brug ikke teen ved graviditet, nyresygdom, ødem som følge af nyre- eller hjertesygdom eller samtidig brug af vanddrivende medicin.
Tinktur af løvstikkerod
Tinkturen er en traditionel måde at bruge roden på ved fordøjelsesbesvær, som dårlig fordøjelse og luft i maven, og for at vække appetitten. Den fremstilles af 1 del frisk rod til 3 dele alkohol på 45 %, som står og trækker i 2 til 4 uger og rystes dagligt, før væsken sies fra.
Da der er tale om en koncentreret tilberedning, skal tinkturen tages fortyndet i lidt vand, og både mængde og varighed skal fastlægges individuelt: tal med en læge eller anden sundhedsfaglig person før brug.
Brug i køkkenet til bouillon og supper
De friske blade og stængler af løvstikke giver smag til bouillon, supper, gryderetter og kødretter, og den intense smag, der minder om selleri, kalder på en forsigtig dosering, fordi den er ret koncentreret. Frøene bruges som krydderi i brød og kager, og rødderne kan koges som grøntsag, hvilket gør planten til en alsidig køkkenurt.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Læs kontraindikationerne og interaktionerne, der er beskrevet i denne artikel, før enhver indvortes brug.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Aromaterapi
Æterisk olie af løvstikke, der hovedsageligt udvindes af rødderne, har en kraftig, urteagtig duft og bruges sjældnere i aromaterapi end andre olier, med det formål at fremme afslapning og lindre stress. Olien kan spredes i rummet med en diffuser eller påføres huden, altid fortyndet i en bæreolie, i den traditionelle brug mod muskel- og ledsmerter, og som ved enhver koncentreret tilberedning af planten, der bruges på huden, er det klogt at undgå stærk sol efter brug. Olier af god kvalitet og vejledning fra en kvalificeret aromaterapeut fuldender forholdsreglerne.
Vestlig fytoterapi
I vestlig fytoterapi værdsættes løvstikke for de vanddrivende, vinddrivende og fordøjelsesfremmende egenskaber, der tillægges den. Traditionen anbefaler urten som støtte for urinvejenes funktion og til lindring af symptomer på dårlig fordøjelse, luft i maven og kolik, som regel i form af standardiserede ekstrakter og tinkturer, med det formål at øge udskillelsen af væske og støtte fordøjelsen. Den tyske Kommission E og ESCOP anerkender denne traditionelle brug, som ikke erstatter lægebehandling af urinvejsinfektioner.
Homøopati
I homøopatien indgår Levisticum officinale i præparater, der ifølge denne tilgangs principper anvendes mod besvær fra urinvejene og fordøjelsessystemet, som smerter i lænden, menstruationsforstyrrelser og fordøjelsesproblemer med luft i maven. Det homøopatiske præparat er stærkt fortyndet og sigter ifølge denne skole mod at stimulere kroppens evne til selvhelbredelse, og valget af potens og dosis tilkommer en erfaren homøopat efter en individuel vurdering og gør ikke en lægelig undersøgelse af lændesmerter eller menstruationsforstyrrelser overflødig.
Kontraindikationer og bivirkninger
Løvstikke tåles som regel godt i de mængder, der bruges i madlavningen, og i de traditionelle doser, men urten har kontraindikationer og bivirkninger, som man skal kende før brug. Når man følger disse forholdsregler, mindskes risikoen for helbredet, og det anbefales at tale med en sundhedsfaglig person, før man begynder på en behandling med lægeplanter, især ved en eksisterende sygdom eller samtidig brug af medicin.
Nyresygdomme og ødem
Løvstikke må ikke bruges af personer med en eksisterende nyresygdom som nyresvigt, akut nyrebetændelse eller alvorlig urinvejsinfektion, fordi plantens flygtige olier kan irritere nyrerne, forværre nyreskaden og svække nyrefunktionen. Da planten har en anerkendt vanddrivende virkning, er den også kontraindiceret, eller kræver forsigtighed og faglig opfølgning, ved ødem som følge af nyre- eller hjertesygdom og hos personer, der tager vanddrivende medicin, fordi den samlede virkning kan blive for kraftig.
Lysfølsomhed
Løvstikke indeholder furanokumariner, der kan give fotosensibilisering, det vil sige hudreaktioner i sollys efter kontakt med planten eller efter indtagelse. Disse fototoksiske reaktioner omfatter kraftigere solskoldning og dermatitis, og derfor bør den, der bruger koncentrerede tilberedninger på huden, undgå stærk sol efter brug, mens det også under indvortes brug er klogt at undgå for meget sol og at bruge solcreme.
Graviditet og amning
På grund af den emmenagoge virkning, der fremmer menstruationen, er løvstikke kontraindiceret under graviditet, da urten kan fremkalde sammentrækninger af livmoderen og øge risikoen for abort. Der findes ikke tilstrækkelige data om sikkerheden under amning, og derfor er det mest forsvarligt at undgå brugen i den periode for at beskytte mor og barn mod risici, som endnu ikke er vurderet.
Interaktioner med lægemidler
På grund af den vanddrivende virkning kan løvstikke forstærke virkningen af vanddrivende lægemidler og føre til forstyrrelser i elektrolytbalancen, fordi de samlede virkninger kan blive for kraftige. Planten kan også interagere med blodfortyndende medicin og øge risikoen for blødning og med diabetesmedicin, hvor den blodsukkersænkende virkning forstærkes, så alle, der tager fast medicin af nogen art, bør tale med en læge eller på apoteket, før de bruger planten.
Allergier
Personer med overfølsomhed eller allergi over for planter i familien Apiaceae, som fennikel, gulerod, persille eller selleri, kan reagere allergisk på løvstikke med symptomer, der spænder fra kontakteksem til mere alvorlige systemiske reaktioner. Den, der tidligere har haft allergi over for planter i denne familie, bør være forsigtig og få foretaget en følsomhedstest med faglig vejledning, før urten tages i brug.
Kuriositeter
Løvstikke har en lang historie, og navnet, de gamle anvendelser og plantens plads i folkekulturen viser, hvor vigtig urten har været gennem århundrederne. Siden oldtiden er planten blevet værdsat for sine medicinske og kulinariske egenskaber og også for den symbolik og de sagn, der er opstået omkring den.
Etymologi og legender
Det engelske navn “lovage” forbindes ofte med “love-ache”, hvor “ache” var en middelalderlig betegnelse for persille, men koblingen til kærligheden er folkeetymologi, for ordet nedstammer fra det latinske levisticum, en forvansket form af ligusticum. Alligevel hang forbindelsen ved, og det fortælles, at frø af løvstikke indgik i kærlighedsdrikke i middelalderen, hvilket gav planten et romantisk og mystisk ry og fik den til at blive betragtet som et afrodisiakum eller en ingrediens i forførelsesritualer i flere europæiske kulturer.
Brug i oldtiden
De gamle grækere kendte allerede løvstikke og tyggede frøene for at hjælpe fordøjelsen og lindre luft i maven, mens romersk medicin brugte urten ved maveproblemer og som vanddrivende middel. Senere bekræfter plantens tilstedeværelse i haverne ved Europas middelalderlige klostre, hvor munkene dyrkede den til lægemidler og til den daglige kost, hvor stor betydning den havde som læge- og køkkenurt.
Maggi-smagen
Nogle steder kaldes løvstikke “maggiurt” eller på tysk “Maggikraut”, fordi smagen og duften minder om den flydende krydderisauce Maggi. Den lighed har fremmet brugen af planten i det europæiske køkken, især i supper, bouillon og gryderetter, hvor den intense aroma løfter retterne og gør urten til en ingrediens, som mange kokke sætter pris på.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad bruges løvstikkete til?
Løvstikkete bruges traditionelt som vanddrivende middel for at øge udskillelsen af væske og som hjælp ved fordøjelsesproblemer som dårlig fordøjelse, luft i maven og kolik, en brug, der hænger sammen med de vinddrivende og krampeløsende egenskaber, som planten tillægges. Traditionen bruger også teen som slimløsende middel ved hoste, men ingen af disse anvendelser erstatter en lægelig vurdering.
Hvordan laver man te af løvstikke?
Brug 1 teskefuld tørrede blade eller 1/2 teskefuld tørret rod til 200 ml kogende vand, hæld vandet over urten og lad det trække i 10 til 15 minutter, før teen sies og drikkes lun. Bladene må ikke koge, så de æteriske olier bevares, mens roden gerne må koge i nogle minutter, så indholdsstofferne bedre frigives, og teen kan sødes med honning efter behag.
Kan løvstikkete bruges til nyrerne?
Den traditionelle brug bygger på plantens vanddrivende virkning, som øger urinproduktionen, og derfor optræder teen i folkelige overleveringer om urinvejene og nyresten. Denne brug erstatter ikke behandling af urinvejsinfektion eller nyresten, og teen må ikke bruges af personer med en eksisterende nyresygdom, på grund af de flygtige oliers irriterende virkning, og heller ikke ved ødem som følge af nyre- eller hjertesygdom eller ved brug af vanddrivende medicin.
Har løvstikkete kontraindikationer?
Ja, teen er kontraindiceret under graviditet på grund af den emmenagoge virkning, der kan fremkalde sammentrækninger af livmoderen, og bør undgås ved nyresygdom som nyresvigt eller akut betændelse og ved ødem som følge af nyre- eller hjertesygdom. Furanokumarinerne kan gøre huden mere følsom over for sollys, hvilket kræver forsigtighed med solen under brugen, og personer, der er allergiske over for planter i familien Apiaceae, bør også være forsigtige.
Kan løvstikke påvirke virkningen af medicin?
Ja, på grund af den vanddrivende virkning kan løvstikke forstærke vanddrivende lægemidler og give forstyrrelser i elektrolytbalancen, og planten kan desuden interagere med blodfortyndende medicin, så risikoen for blødning øges, og med diabetesmedicin, hvor den blodsukkersænkende virkning forstærkes. Alle, der tager medicin, bør tale med en læge eller på apoteket, før de tager løvstikke.
Gør løvstikke huden følsom over for sollys?
Det kan den, fordi planten indeholder furanokumariner, der kan give fotosensibilisering med hudreaktioner i sollys efter kontakt eller indtagelse. Den, der bruger koncentrerede tilberedninger på huden, bør undgå stærk sol efter brug, og samme forsigtighed med solen gælder under indvortes brug af urten.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
- PMC2023 Amraie E, et al. Treadmill running and Levisticum Officinale extract protect against LPS-induced memory deficits by modulating neurogenesis, neuroinflammation and oxidative stress. Metabolic Brain Disease. 2023.
- PMC2021 Jakubczyk A, et al. Influence of Elicitation and Drying Methods on Anti-Metabolic Syndrome, and Antimicrobial Properties of Extracts and Hydrolysates Obtained from Elicited Lovage (Levisticum officinale Koch). Nutrients. 2021.
- PMC2020 Miran M, et al. Characterization and Antibacterial Activity of Phthalides from the Roots of the Medicinal Herb Levisticum officinale W.D.J. Koch. Iranian Journal of Pharmaceutical Research. 2020.
- PMC2022 Olennikov DN. Coumarins of Lovage Roots (Levisticum officinale W.D.J.Koch): LC-MS Profile, Quantification, and Stability during Postharvest Storage. Metabolites. 2022.
