Sværtevæld (Lycopus europaeus L.), i portugisisktalende områder også kaldet pé-de-lobo, det vil sige ulvefod, er en flerårig urteagtig plante i familien Lamiaceae, beskrevet af Carl Linnaeus og hjemmehørende i Europa og Asien. Arten har fået en plads i europæisk fytoterapi især på grund af den traditionelle brug ved forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen, med optegnelser i folkemedicinen, der strækker sig over flere århundreder, og bladene og de overjordiske dele høstes til fremstilling af ekstrakter, tinkturer og infusioner, der udnytter plantens bioaktive stoffer.
I urtetraditionen skiller Lycopus europaeus sig ud ved den hæmmende virkning på skjoldbruskkirtlen, der tilskrives den, og planten er blevet brugt ved let hyperthyreose, en anvendelse, der i dag kun giver mening under lægelig opfølgning. Moderne forskning har undersøgt en del af disse anvendelser og fundet flavonoider og phenolsyrer i planten, som i laboratorieforsøg forbindes med antioxidativ, antiinflammatorisk og antimikrobiel aktivitet, mens den beroligende virkning fortsat hovedsageligt hører til den traditionelle overlevering. Da planten hos nogle personer kan nedsætte skjoldbruskkirtlens funktion, kræver brugen særlige forholdsregler, som er beskrevet i afsnittene om tilberedning, kontraindikationer og ofte stillede spørgsmål.
- Dansk: sværtevæld.
- Engelsk: bugleweed, European bugleweed, gipsywort, gypsywort, water horehound.
- Fransk: chanvre d’eau, crumiève, grumène, lance du Christ, lycope d’Europe, marrube aquatique, patte de loup, pied de loup.
- Italiensk: erba sega, erba-sega comune, licopia, marrubio acquatico.
- Portugisisk: marroio-de-água, pé-de-lobo.
- Spansk: hierba de lobo, licopo europeo, lícopus, manrrubio, manrubio de agua, menta de burro, menta de lobo, patilobo, pie de lobo.
- Tysk: Europäischer Wolfsfuß, Gemeiner Wolfstrapp, Uferwolfstrapp, Wasserandorn, Wolfsfuß.
Botaniske synonymer
Der findes ingen bredt accepterede botaniske synonymer, der erstatter Lycopus europaeus L. i den nutidige videnskabelige litteratur, og dette er fortsat det mest anvendte navn i floraer, databaser og farmakologiske studier. Nogle kilder registrerer dog underarter eller varieteter, såsom Lycopus europaeus subsp. mollis (Kerner) Skalický, uden at det ændrer artens accepterede navn.
Botanisk familie: Lamiaceae
Familien Lamiaceae, tidligere kendt som Labiatae og på dansk kaldet læbeblomstfamilien, er en stor familie af blomsterplanter med omkring 236 slægter og over 7.000 arter fordelt over hele verden. Arterne har som regel firkantede stængler, modsatte blade og tolæbede, ofte aromatiske blomster, og gruppen har stor økonomisk, kulinarisk og medicinsk betydning, da den omfatter køkkenurter som basilikum, mynte, oregano, rosmarin og timian samt talrige pryd- og lægeplanter.
Sværtevæld deler familiens typiske morfologiske kendetegn, herunder blomsterbygningen og indholdet af bioaktive stoffer som æteriske olier og phenolsyrer. Læbeblomstfamilien er kendt for at danne et bredt udvalg af sekundære metabolitter, som er genstand for intensiv farmakologisk forskning, hvilket har bidraget til udviklingen af plantebaserede lægemidler og kosttilskud fra flere af familiens arter.
Anvendte dele til te og tilberedninger
I fytoterapien samler interessen sig om de overjordiske dele af sværtevæld, som høstes under blomstringen og tørres for at danne grundlag for de forskellige tilberedninger, der beskrives nedenfor.
- Ekstrakter af de overjordiske dele
- Overjordiske dele (blade, blomster og stængler)
- Tinkturer af de overjordiske dele
- Tørrede blade
Dyrkning, høst og tørring
Lycopus europaeus er en flerårig plante, der trives i fugtig, næringsrig jord og ofte findes langs vandløb, i sumpe og i grøfter, i fuld sol eller halvskygge. Formering kan ske ved frø om foråret eller ved deling af jordstænglerne om efteråret eller foråret, og frøene skal strøs ud på overfladen af såjorden, fordi de kræver lys for at spire. Da planten er hårdfør og under ideelle forhold kan blive invasiv, er det en god idé at dyrke den i potter eller med barrierer, der begrænser dens udbredelse.
De overjordiske dele (blade, blomster og unge stængler) høstes som regel under blomstringen, der på den nordlige halvkugle varer fra sommer til tidligt efterår, på tørre dage og helst om morgenen, når duggen er fordampet. Materialet kan tørres i skygge på et godt ventileret sted og opbevares i lufttætte beholdere af glas eller metal, beskyttet mod lys, varme og fugt, hvilket hjælper med at bevare de aktive stoffer i op til et år. Det er en omhyggelig tørring, der sikrer kvaliteten af den plante, der skal bruges medicinsk.
Etnobotanisk og traditionel brug
De etnobotaniske optegnelser om sværtevæld stammer især fra europæisk folkemedicin, der brugte planten ved nervøse gener, hjertegener, luftvejsgener og fordøjelsesgener, ud over den bedst kendte anvendelse i forbindelse med skjoldbruskkirtlen. Punkterne nedenfor beskriver traditionelle anvendelser, som ikke svarer til dokumenterede indikationer.
- Hjertebanken, ifølge traditionelle optegnelser
- Hoste og luftvejslidelser, ifølge traditionelle optegnelser
- Let hyperthyreose (for højt stofskifte), historisk anvendelse i europæisk fytoterapi, som i dag kræver lægelig opfølgning
- Lette mave-tarm-gener, ifølge optegnelser fra urtetraditionen
- Sammensnerpende og vanddrivende virkning, ifølge europæisk folkebrug
- Søvnløshed og nervøsitet, ifølge folketraditionen
Terapeutiske egenskaber
Egenskaberne nedenfor kombinerer den traditionelle overlevering med resultater fra laboratorieforsøg, dyreforsøg og små åbne kliniske studier, og ingen af dem gør en vurdering fra en sundhedsprofessionel overflødig.
- Antiinflammatorisk (aktivitet, der i laboratoriestudier tilskrives phenolforbindelser)
- Antimikrobiel (aktivitet mod bakterier og visse svampe observeret i laboratorietest)
- Antioxidativ (neutralisering af frie radikaler observeret i laboratorietest)
- Beroligende (traditionel omtale ved søvnløshed, angst og nervøsitet)
- Diarréhæmmende (traditionel brug ved diarré, uden bekræftelse i kliniske studier)
- Hjertebeskyttende (nedsat hjertefrekvens observeret hos rotter med fremkaldt hyperthyreose og traditionel brug ved hjertebanken)
- Skjoldbruskkirtelhæmmende (nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen observeret hos dyr og i små åbne studier med let hyperthyreose, brug kun under lægelig opfølgning)
- Smertestillende (smertelindring ifølge den traditionelle overlevering, uden bekræftelse i kliniske studier)
Videnskabelig forskning og kliniske studier
Forskningen i Lycopus europaeus har primært koncentreret sig om virkningen på skjoldbruskkirtlen. Hos rotter sænkede et oralt givet ethanolekstrakt niveauerne af T3, T4 og TSH, et resultat, som forfatterne tilskrev en virkning både centralt og på den perifere omdannelse af hormonerne, og hos rotter med fremkaldt hyperthyreose nedsatte et andet ekstrakt hjertefrekvensen, blodtrykket og hjertets hypertrofi uden at ændre hormonkoncentrationerne. Hos mennesker stammer data fra åbne studier uden blinding: et prospektivt studie med patienter med TSH under 1,0 mU/l registrerede en øget udskillelse af T4 i urinen og færre symptomer som forhøjet hjertefrekvens om morgenen, og et studie efter markedsføring med 403 patienter rapporterede bedring af symptomerne ved let hyperthyreose og god tolerance.
Ud over virkningen på skjoldbruskkirtlen har fytokemiske studier påvist flavonoider, garvestoffer og phenolsyrer som rosmarinsyre, der forbindes med antioxidativ, antiinflammatorisk og antimikrobiel aktivitet observeret i laboratoriet, også over for kliniske stammer af Staphylococcus aureus. Forskningen udforsker fortsat andre områder og søger de molekylære mekanismer bag disse virkninger, men de foreliggende resultater svarer endnu ikke til solid klinisk dokumentation, og planten erstatter ikke den konventionelle behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Fytokemisk profil
Den kemiske sammensætning af sværtevæld er præget af phenolforbindelser som rosmarinsyre og flavonoider, sammen med garvestoffer, diterpenderivater, en bitter æterisk olie og visse mineraler.
- Bitter æterisk olie
- Flavonoider (apigenin, luteolin, quercetin)
- Fluor
- Garvestoffer
- Lithospermsyre
- Mangan
- Phenolsyrer (chlorogensyre, ellagsyre, kaffesyre, rosmarinsyre)
- Pimarsyremethylester
Ud over phenolforbindelserne og pimarsyreesteren er der fra arten isoleret diterpener af isopimaran- og abietantypen, og en af disse abietan-diterpener, der er af phenolisk karakter, viste antimikrobiel aktivitet i laboratorietest. Rosmarinsyre optræder igen og igen blandt hovedbestanddelene i plantens phenolprofiler, hvilket er med til at forklare den interesse, planten vækker i studier af antioxidativ aktivitet.
Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)
Sværtevæld bruges i forskellige former, fra hjemmelavede infusioner til de standardiserede ekstrakter i klinisk fytoterapi. På grund af virkningen på skjoldbruskkirtlen bør mængde, hyppighed og varighed af brugen for enhver af dem fastlægges af en sundhedsprofessionel og ikke ud fra generelle doseringstabeller.
- Flydende ekstrakter
- Kapsler og tabletter (i klinisk fytoterapi)
- Te og infusioner (blade og overjordiske dele)
- Tinkturer
Infusion: tilberedes med tørrede overjordiske dele i nykogt vand, hvor blandingen trækker tildækket i 10 til 15 minutter, før den sies, og både mængden af plante og antallet af kopper om dagen kræver individuel vejledning.
Tinktur: fremstilles som regel i forholdet 1:5 i 70 % alkohol og indtages fortyndet i vand, i en dosis, der tilpasses af den sundhedsprofessionelle, som følger forløbet.
Standardiserede ekstrakter, kapsler og tabletter: har en fastlagt koncentration af aktive stoffer, og brugen skal følge ordinationen og producentens anvisninger, uden at dosis øges på egen hånd.
Brug til børn: frarådes uden nøje lægelig overvågning på grund af plantens hormonelle virkning.
Synergi med andre planter
Beskrevne kombinationer for skjoldbruskkirtlens funktion
I litteraturen om endobiogeni og europæisk klinisk fytoterapi optræder Lycopus europaeus i kombinationer, der traditionelt bruges til at modulere skjoldbruskkirtlens funktion, altid efter lægelig ordination. Når det beskrevne mål er hæmning af FSH, omfatter den nævnte kombination Lithospermum officinale og Borago officinalis; for den centrale thyreotrope aktivitet (TRH og TSH) kombineres planten med Lithospermum officinale og Leonurus cardiaca; og ved den perifere thyreotrope aktivitet optræder den sammen med Fabiana imbricata og Brassica oleracea. Ifølge fortalerne sigter disse kombinationer mod en bredere og mere afbalanceret virkning på det endokrine system, men der findes ingen kliniske forsøg, der bekræfter dette resultat.
Kombinationer i hormonelle formuleringer
I formuleringer til hormonel støtte beskriver den samme tilgang en kombination af sværtevæld med Vitex agnus-castus, der nævnes for den perifere hæmning af østrogen, og med Achillea millefolium, der nævnes som støtte for progesteron. Til perifer hæmning af skjoldbruskkirtlen nævnes desuden gemmoterapeutiske præparater af Cornus sanguinea og Zea mays, og traditionen indlemmer også sværtevæld i blandinger, der bruges ved symptomer forbundet med hormonelle ubalancer, såsom angst og hjertebanken, på grund af den beroligende virkning og virkningen på hjertet, som tilskrives planten.
Flere af disse planter har deres egne sikkerhedsbegrænsninger, og hjulkrone indeholder for eksempel pyrrolizidinalkaloider, der kan være giftige for leveren, så enhver kombination bør sammensættes og følges af en sundhedsprofessionel og aldrig på egen hånd ved sygdom i skjoldbruskkirtlen.
Opskrifter og brugsprotokoller
Infusion af de overjordiske dele
Ingredienser: tørrede overjordiske dele af Lycopus europaeus i en mængde, som en sundhedsprofessionel fastlægger, og en kop (ca. 200 ml) nykogt vand.
Tilberedning: Kom de tørrede overjordiske dele i en kop, hæld det nykogte vand over, læg låg på og lad det trække i 10 til 15 minutter, før det sies. Denne infusion bruges traditionelt i europæisk fytoterapi ved let hyperthyreose ledsaget af nervøsitet og hjertebanken, men da planten kan nedsætte skjoldbruskkirtlens funktion, bør hyppigheden og varigheden af indtaget fastlægges af lægen, som også følger hormonprøverne. Tal med en sundhedsprofessionel før brug.
Tinktur af de overjordiske dele
Ingredienser: 50 g tørrede overjordiske dele af Lycopus europaeus og 250 ml 70 % alkohol.
Tilberedning: Kom de overjordiske dele i en flaske af mørkt glas, hæld alkoholen over, luk godt til og lad det trække i 2 til 4 uger, mens flasken rystes hver dag, og filtrer derefter væsken og opbevar den i en dråbeflaske. Denne tinktur bruges traditionelt ved angst, nervøsitet og hjertebanken i forbindelse med forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen eller stress, og dosis i dråber, altid fortyndet i vand, bør fastlægges af en sundhedsprofessionel, da tinkturen indeholder plantens aktive stoffer i koncentreret form.
Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.
Tilknyttede terapier
Endobiogeni
Endobiogeni, en integrativ medicinsk tilgang, anvender Lycopus europaeus med det formål at modulere det neuroendokrine system, især ved dysregulering af skjoldbruskkirtlen og hormonbalancen. I denne referenceramme betragtes planten som en hæmmer af de centrale stimuli for den gonadotrope og thyreotrope aktivitet (FSH, TRH og TSH), og den anvendes i modertinkturer med det formål at bringe fysiologien i balance igen, især ved en autoimmun baggrund og hormonel ubalance, hvor moduleringen af skjoldbruskkirtlens og kønskirtlernes aktivitet indtager en central plads i denne skoles kliniske ræsonnement.
Klinisk fytoterapi
I moderne klinisk fytoterapi bruges Lycopus europaeus ved forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen hovedsageligt i form af standardiserede ekstrakter og kapsler, ofte med et fastsat indhold for at sikre en ensartet koncentration af aktive stoffer. Den beskrevne anvendelse er som et middel, der modulerer skjoldbruskkirtlens funktion, især ved subklinisk eller let hyperthyreose og ved håndtering af ledsagende symptomer som takykardi og nervøsitet, med en altid individuel ordination, der tager hensyn til patientens profil, hormonprøverne og mulige lægemiddelinteraktioner.
Homøopati
I homøopatien er det mest omtalte middel fra slægten Lycopus virginicus, en beslægtet nordamerikansk art, som i den homøopatiske materia medica beskrives ved hjertegener som takykardi og hjertebanken og ved forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen. Lycopus europaeus er langt mindre almindelig i denne praksis, men beskrives som regel på lignende vis, rettet mod irritabilitet, overfølsomhed og nervøse forstyrrelser forbundet med endokrine ubalancer, indikationer, der hører til homøopatiens traditionelle overlevering og ikke er bekræftet i kliniske forsøg.
Kontraindikationer og bivirkninger
Generelle kontraindikationer
Sværtevæld (Lycopus europaeus) kan hos nogle personer nedsætte skjoldbruskkirtlens funktion ifølge traditionelle beretninger og foreløbige studier. Personer med hypothyreose eller hyperthyreose, eller som tager medicin for skjoldbruskkirtlen, bør undgå planten eller tale med lægen før brug. Ved hypothyreose er planten kontraindiceret, fordi den kan forværre tilstanden ved at undertrykke kirtlens funktion yderligere.
Brugen er kontraindiceret under graviditet og amning på grund af manglende sikkerhedsstudier og den mulige hormonelle påvirkning. Personer med struma (forstørret skjoldbruskkirtel) bør kun bruge planten med største forsigtighed og under lægelig overvågning, fordi den i visse tilfælde kan fremkalde eller forværre struma. Børn og personer med kendt allergi over for planter fra familien Lamiaceae bør også undgå indtag, og brug til børn frarådes uden nøje lægelig overvågning.
Bivirkninger
Bivirkninger af Lycopus europaeus er som regel sjældne og milde, men kan omfatte mave-tarm-gener som kvalme eller diarré samt døsighed i forbindelse med de beroligende egenskaber, der tilskrives planten. Langvarig brug eller høje doser kan føre til udvikling af struma eller forværre en eksisterende hypothyreose, og pludselig ophør efter langvarig brug kan forstærke symptomerne fra skjoldbruskkirtlen, hvorfor også ophøret bør ske i samråd med lægen. Allergiske hudreaktioner som kontakteksem kan forekomme hos følsomme personer.
Interaktioner med lægemidler
Lycopus europaeus kan interagere betydeligt med medicin for skjoldbruskkirtlen, såsom levothyroxin, og forstyrre den hormonelle kontrol, som disse lægemidler sigter mod, og i kombination med behandlinger, der allerede nedsætter kirtlens aktivitet, kan planten fremme en hypothyreose. Planten kan også forstyrre undersøgelser af skjoldbruskkirtlen med radioaktivt jod, såsom scintigrafi, og derfor skal lægen informeres om brugen før sådanne undersøgelser.
På grund af de beroligende egenskaber, der tilskrives planten, kræver brug sammen med beroligende og angstdæmpende midler forsigtighed, da døsigheden kan øges, og samme forsigtighed gælder for blodfortyndende midler, som lægen skal informeres om før enhver kombination. Personer, der tager medicin mod diabetes (blodsukkersænkende midler), bør overvåge blodsukkeret, da planten kan have en let blodsukkersænkende virkning, og alle, der tager fast medicin, bør tale med en sundhedsprofessionel, før de begynder at bruge Lycopus europaeus.
Kuriositeter
Slægtsnavnet Lycopus kommer fra græsk og betyder ulvefod, et billede, der går igen i flere af plantens folkelige navne, som pé-de-lobo på portugisisk, patte de loup og pied de loup på fransk, pie de lobo på spansk og Wolfsfuß på tysk. Andre navne går en anden vej og knytter arten til kransburre, som det portugisiske marroio-de-água, marrube aquatique, water horehound og det gamle tyske navn Wasserandorn, der også minder om de fugtige omgivelser ved vandløb, sumpe og grøfter, hvor planten typisk vokser.
Arten blev beskrevet af Carl Linnaeus, hvilket forklarer forkortelsen L. efter det videnskabelige navn, og den tilhører en familie, der længe hed Labiatae med henvisning til de tolæbede blomster. I traditionel europæisk medicin går optegnelserne om brugen af sværtevæld flere århundreder tilbage, og interessen for planten i forbindelse med skjoldbruskkirtlen nåede helt til medicinalindustrien: et ekstrakt, der blev solgt i Tyskland, blev fulgt i et studie efter markedsføring med 403 patienter, offentliggjort i 2013.
I homøopatien er den mest anvendte art i slægten ikke den europæiske, men Lycopus virginicus fra Nordamerika, selv om de to planter har lignende fytokemiske profiler. Den, der dyrker sværtevæld, bliver også ofte overrasket over artens livskraft, for den kan blive invasiv under ideelle forhold, og dens frø spirer kun godt, når de får lys, hvorfor de efterlades på jordoverfladen. Planten er desuden registreret i databasen hos EPPO, den europæiske og mediterrane organisation for plantebeskyttelse, under koden LYAEU.
Ofte stillede spørgsmål
Hjælper sværtevæld med at regulere skjoldbruskkirtlen?
Europæisk fytoterapi bruger traditionelt sværtevæld ved let hyperthyreose, og foreløbige dyreforsøg og små åbne kliniske studier har observeret færre symptomer og ændringer i skjoldbruskkirtlens værdier. Disse resultater svarer ikke til endelig dokumentation, og da planten hos nogle personer kan nedsætte skjoldbruskkirtlens funktion, bør den kun bruges under lægelig opfølgning og uden at erstatte den konventionelle behandling.
Må personer med problemer med skjoldbruskkirtlen bruge sværtevæld?
Personer med hypothyreose eller hyperthyreose, eller som tager medicin for skjoldbruskkirtlen, bør undgå planten eller tale med lægen før brug. Ved hypothyreose er sværtevæld kontraindiceret, fordi tilstanden kan forværres, og personer med struma bør kun bruge planten med største forsigtighed og under lægelig overvågning.
Kan sværtevæld bruges dagligt?
Daglig brug bør kun ske i afgrænsede perioder og under opsyn af en sundhedsprofessionel på grund af plantens virkning på skjoldbruskkirtlen. Langvarig brug eller høje doser kan føre til struma eller forværre en eksisterende hypothyreose, og også ophøret bør ske i samråd med lægen.
Interagerer sværtevæld med lægemidler?
Ja, planten kan interagere med medicin for skjoldbruskkirtlen, såsom levothyroxin, og med beroligende og angstdæmpende midler, så døsigheden øges. Den kræver også forsigtighed sammen med blodfortyndende midler og diabetesmedicin, og alle, der tager fast medicin, bør tale med en sundhedsprofessionel, før de begynder.
Må gravide, ammende og børn bruge sværtevæld?
Sværtevæld er kontraindiceret under graviditet og amning på grund af den hormonelle virkning og manglende sikkerhedsdata. Hos børn frarådes brugen uden nøje lægelig overvågning, da planten kan påvirke den hormonelle udvikling, og der mangler specifikke studier for denne aldersgruppe.
Hvad er forskellen på sværtevæld og den nordamerikanske art?
Lycopus europaeus forekommer i Europa og Asien, mens Lycopus virginicus er hjemmehørende i Nordamerika, og de to arter i slægten har lignende traditionelle anvendelser, især i forbindelse med skjoldbruskkirtlen. Deres fytokemiske profiler ligner hinanden, men der kan være små forskelle i koncentrationen af aktive stoffer, og i homøopatien er det den nordamerikanske art, der bruges mest.
Bemærk: dette indhold er informativt og erstatter ikke professionel sundhedsrådgivning. Kontakt en læge eller fytoterapeut, før du bruger lægeplanter, især under graviditet, amning eller ved brug af medicin.
Referencer og videnskabelige studier
Se Alle 10 Citerede Kilder
Peer-Reviewed Videnskabelige Studier (8)
- PMC2008 Beer AM, et al. Lycopus europaeus (Gypsywort): effects on the thyroidal parameters and symptoms associated with thyroid function. Phytomedicine. 2008.
- PMC2013 Eiling R, et al. Improvement of symptoms in mild hyperthyroidism with an extract of Lycopus europaeus (Thyreogutt mono). Wien Med Wochenschr. 2013.
- PMC2015 Fialová S, et al. Lycopus europaeus: phenolic fingerprint, antioxidant activity and antimicrobial effect on clinical Staphylococcus aureus strains. Nat Prod Res. 2015.
- PMC2000 Hussein AA, et al. Isopimarane diterpenoids from Lycopus europaeus. J Nat Prod. 2000.
- PMC2010 Radulović N, et al. Antimicrobial phenolic abietane diterpene from Lycopus europaeus L. (Lamiaceae). Bioorg Med Chem Lett. 2010.
- PMC2020 Trajčíková E, et al. Antimicrobial and Antioxidant Properties of Four Lycopus Taxa and an Interaction Study of Their Major Compounds. Molecules. 2020.
- PMC2006 Vonhoff C, et al. Extract of Lycopus europaeus L. reduces cardiac signs of hyperthyroidism in rats. Life Sci. 2006.
- PMC1994 Winterhoff H, et al. Endocrine effects of Lycopus europaeus L. following oral application. Arzneimittelforschung. 1994.
Supplerende Læsning (2)
- EPPO Global Database. Lycopus europaeus (LYAEU).
- 2019 Hedayat KM, Lapraz JC. The Theory of Endobiogeny. 2019.
