Pterocarpus marsupium (Vijayasar): egenskaber og fordele

Vijayasar (Pterocarpus marsupium Roxb.), også kendt som indisk kinotræ, bijasal eller beejaka, er et løvfældende træ i familien Fabaceae, hjemmehørende i Indien, Nepal og Sri Lanka, og det har i århundreder haft en plads i den ayurvediske medicin. Den indiske tradition bruger det ved klager som diabetes, overvægt, diarré og hudsygdomme, blandt andet vitiligo, eksem og psoriasis. Kerneveddet er den mest værdsatte del, efterfulgt af kino, den rødlige harpiks, der siver ud af en såret stamme og har givet træet dets folkelige navn. Alle disse anvendelser er traditionel brug, og selv virkningen på blodsukkeret, som er den mest undersøgte, er stadig under udforskning.

I den indiske urtetradition har vijayasar en fremtrædende plads som en plante, der forbindes med metabolisk balance og dæmpning af betændelse. Moderne forskning har især koncentreret sig om det mulige antidiabetiske potentiale med dyreforsøg og nogle få foreløbige og ældre kliniske studier fra Indien. Det har gjort arten til en af de mest undersøgte ayurvediske planter, men ikke til en erstatning for medicinsk behandling af diabetes. Den intensive udnyttelse af veddet har desuden ført til, at IUCN har klassificeret arten som Næsten truet, og derfor betyder materialets oprindelse noget.

Folkelige og internationale navne

• Dansk: bijasal, indisk kinotræ, malabarkino, vijayasar.
• Engelsk: bijasal, Indian kino tree, Malabar kino, vijayasar.
• Fransk: kino de l'Inde, vijaysar.
• Hindi og sanskrit: beejaka, bijasal, vijayasar.
• Italiensk: kino indiano, vijaysar.
• Portugisisk: árvore-do-kino-da-índia, bijasal, kino-da-índia, kino-indiano, vijayasar, vijaysar.
• Spansk: árbol de kino de la India, vijaysar.
• Tysk: Indischer Kino-Baum, Malabar-Kino.

Botaniske synonymer

Pterocarpus marsupium Roxb. er det accepterede botaniske navn for arten. Det blev fastlagt i slutningen af 1700-tallet af den skotske botaniker William Roxburgh, som beskrev og katalogiserede mange indiske planter. Der findes ingen udbredte synonymer, der skaber forvirring i den nuværende litteratur, men ældre værker nævner navnet Pterocarpus bilobus og, ved en fejlagtig anvendelse, Pterocarpus indicus, som i virkeligheden betegner et andet træ fra Sydøstasien. Den alvorligste forveksling handler dog ikke om synonymer, men om andre planter, der giver kino eller rødligt ved, som for eksempel rødt sandeltræ, der behandles under kontraindikationerne.

• Pterocarpus bilobus Roxb.
• Pterocarpus indicus auct. non Willd. (navn anvendt ved en fejl)

Botanisk familie: Fabaceae

Familien Fabaceae, også kaldet Leguminosae eller ærteblomstfamilien, er en af de største familier af blomsterplanter med omkring 765 slægter og over 19.500 arter fordelt over hele verden. Den kendetegnes ved bælgfrugter og ved, at mange arter kan binde kvælstof fra luften i symbiose med bakterier. Familien rummer planter af stor betydning som fødevarer, handelsvarer og lægeplanter, for eksempel bønner, soja, jordnødder og johannesbrød.

Vijayasar deler familiens typiske træk, såsom sammensatte blade og gule ærteblomster, men frugten er en flad, rund bælg omgivet af en bred vinge. Denne tilpasning til spredning med vinden har givet slægten navnet Pterocarpus, vinget frugt. Fabaceae danner et enormt udvalg af bioaktive stoffer som flavonoider, garvestoffer, alkaloider og terpenoider, og denne kemiske mangfoldighed ligger til grund for en stor del af den farmakologiske forskning i familien.

Anvendte dele til te og tilberedninger

• Bark
• Blade
• Frugter
• Frø
• Kerneved (den inderste del af veddet)
• Kino (harpiks, der siver ud af stammen)

Etnobotanisk og traditionel brug

• Ayurvedisk brug ved diabetes (Prameha) og ledsagende blodmangel.
• Traditionel brug ved astma, bronkitis og hoste.
• Traditionel brug ved blå mærker og knoglebrud.
• Traditionel brug ved diarré og dysenteri.
• Traditionel brug ved elefantiasis og rosen.
• Traditionel brug ved fordøjelsesbesvær.
• Traditionel brug ved hudsygdomme som eksem, leukodermi, psoriasis og vitiligo.
• Traditionel brug ved lepra.
• Traditionel brug ved lette blødninger.
• Traditionel brug ved overvægt.
• Traditionel brug ved reumatoid artritis og urinsyregigt.
• Traditionel brug ved tandpine.
• Traditionel brug ved øjenproblemer.

Terapeutiske egenskaber

• Antibakteriel (aktivitet af ekstrakter i laboratorieforsøg)
• Antidiabetisk (under udforskning; foreløbige og ældre kliniske studier fra Indien)
• Antiinflammatorisk (observeret i dyreforsøg)
• Antioxidant (tilskrevet flavonoider og stilbener i in vitro-forsøg)
• Astringerende (tilskrevet garvestofferne i kino og bark)
• Blodsukkersænkende (fald i glukose hos dyr og i foreløbige kliniske studier, uden at erstatte behandling)
• Hjertebeskyttende (fund i dyremodeller for åreforkalkning)
• Regenererende (virkning på bugspytkirtlens celler kun beskrevet hos rotter)
• Smertestillende (traditionel ayurvedisk brug)

Fytokemisk profil

Kerneveddet i vijayasar indeholder størstedelen af de undersøgte stoffer, heriblandt flavonoider som liquiritigenin, marsupin, pterosupin og marsupol, stilbenet pterostilben, der er beslægtet med resveratrol, og epicatechin, en flavanol, som ældre rotteforsøg tilskrev en virkning på bugspytkirtlens betaceller. Man har også isoleret glykosider som pterocarposid og marsuposid, forbindelsen C-β-D-glucopyranosyl-2,6-dihydroxybenzen, terpenoider som pterocarpol og erythrodiol-3-monoacetat samt andre bestanddele beskrevet i den indiske litteratur, for eksempel carsupin og vijayosin. Kino, den røde harpiks fra stammen, er særlig rig på garvestoffer. De står bag den traditionelle sammensnerpende virkning, men kan også give forstoppelse og nedsætte optagelsen af jern og lægemidler. Sammensætningen afhænger af den anvendte plantedel og ekstraktionsmetoden, hvilket gør det svært at sammenligne forskellige produkter.

• C-β-D-glucopyranosyl-2,6-dihydroxybenzen
• Carsupin
• Epicatechin
• Erythrodiol-3-monoacetat
• Flavonoider (liquiritigenin, marsupol, pteroisoaurosid, pterosid)
• Garvestoffer
• Marsupin
• Marsuposid
• Pterocarpol
• Pterocarposid
• Pterostilben
• Pterosupin
• Triterpenalkohol
• Vijayosin

Tilberedningsformer (te, tinkturer, ekstrakter)

• Afkog
• Hydroalkoholisk eller methanolisk ekstrakt (forskning og standardiserede plantepræparater)
• Kernevedspulver
• Tinktur
• Vandigt ekstrakt

På grund af garvestofferne skal enhver tilberedning tages med mindst 2 timers afstand til jerntilskud og andre lægemidler.

Synergi med andre planter

Ayurvediske formler med gurmar og bitter agurk

I ayurvediske formler, der traditionelt bruges i forbindelse med blodsukkeret, kombineres vijayasar med gurmar (Gymnema sylvestre) og bitter agurk (Momordica charantia). Dyre- og laboratorieforsøg tyder på, at planterne virker gennem forskellige mekanismer, men kombinationen er stadig under udforskning og kan lægge sig oven i virkningen af insulin og tabletter mod diabetes, med en reel risiko for hypoglykæmi. Personer med diabetes bør ikke bruge sådanne blandinger i stedet for den ordinerede medicin og heller ikke kombinere dem uden at tale med lægen og holde øje med blodsukkeret.

Traditionelle kombinationer med boswellia og guggul til leddene

Den ayurvediske medicin forbinder også vijayasar med boswellia (Boswellia serrata) og guggul (Commiphora wightii) i tilberedninger, der traditionelt bruges ved smertende og betændte led. Boswelliasyrer og guggulsteroner undersøges for deres antiinflammatoriske virkning, men kombinationen er ikke vurderet klinisk, og guggul har sine egne kontraindikationer, blandt andet interaktion med blodfortyndende medicin og medicin mod stofskiftesygdomme. Gigt og urinsyregigt kræver diagnose og lægelig opfølgning.

Opskrifter og brugsprotokoller

Barkafkog i traditionel brug ved diarré

En ayurvedisk tilberedning, der traditionelt bruges ved let diarré og bygger på den sammensnerpende virkning af garvestofferne i barken.

Ingredienser: tørret bark af vijayasar og vand.

Tilberedning: Efter traditionen koges barken i vand, til rumfanget er reduceret til det halve, hvorefter væsken sies og får lov at køle af til lunken. Mængde og hyppighed skal aftales med en sundhedsfaglig person, især hos dem, der tager medicin mod diabetes, og afkoget skal indtages med god afstand til lægemidler og jerntilskud. Diarré med blod, feber, væsketab eller en varighed på mere end to dage kræver lægeundersøgelse.

Kernevedspulver i den ayurvediske tradition

En traditionel brugsform i ayurveda, hvor pulver af kerneveddet blandes med lunkent vand eller honning og traditionelt anvendes ved betændelses- og stofskifteklager.

Ingredienser: kernevedspulver af vijayasar og lunkent vand eller honning.

Tilberedning: Da planten kan sænke blodsukkeret, og der mangler sikkerhedsdata for vedvarende brug, bør dosis fastsættes af en læge eller en kvalificeret ayurvedisk behandler. Brug frarådes under graviditet og amning og til børn, og personer, der tager insulin eller sulfonylurinstoffer, skal måle blodsukkeret og tale med lægen, før de begynder.

Tilberedningerne ovenfor bygger på traditionel overlevering og erstatter ikke professionel rådgivning. Sæt dig ind i de kontraindikationer og interaktioner, der er beskrevet i denne artikel, før du anvender dem indvortes.

Tilknyttede terapier

Ayurveda

I ayurveda regnes vijayasar for en rasayana-urt, det vil sige foryngende og opbyggende, og den bruges til at afbalancere doshaerne Kapha og Pitta. Den har en central plads i den traditionelle tilgang til Prameha, den ayurvediske kategori, der omfatter diabetes, og indgår også i formler til hud og fordøjelse, næsten altid sammen med andre urter. Disse begreber hører til det ayurvediske system og er ikke ensbetydende med dokumenteret virkning, og en seriøst praktiseret ayurveda sørger også for kontrol af blodsukkeret og af den konventionelle medicin.

Klinisk fytoterapi

I moderne fytoterapi undersøges standardiserede ekstrakter af Pterocarpus marsupium, nogle gange indstillet på epicatechin eller pterostilben, for deres antidiabetiske og antiinflammatoriske potentiale. Et åbent studie gennemført af Indian Council of Medical Research i 1998 vurderede planten hos personer med nyopdaget type 2-diabetes, og nyere studier har set på den kortsigtede sikkerhed af et ekstrakt hos raske voksne. Den kliniske dokumentation er dog fortsat foreløbig og ældre, og planten er stadig under udforskning, aldrig en erstatning for medicinsk behandling.

Kontraindikationer og bivirkninger

Diabetes og hypoglykæmi

Bemærk: de indiske kliniske studier af vijayasars blodsukkersænkende virkning er foreløbige og ældre, og planten er under udforskning og ikke en erstatning for medicinsk behandling af diabetes. Der er en reel risiko for hypoglykæmi, når den lægges oven i insulin eller sulfonylurinstoffer, og derfor bør personer, der tager disse lægemidler, måle blodsukkeret og tale med lægen, før de kombinerer.

Generelle kontraindikationer

Vijayasar bør undgås under graviditet og amning på grund af manglende sikkerhedsdata og bør ikke gives til børn uden lægelig vejledning. Personer med kendt overfølsomhed over for planten eller over for andre bælgplanter bør ligeledes undgå den.

Bivirkninger og interaktioner

Kino og bark er rige på garvestoffer, som kan give forstoppelse og nedsætte optagelsen af jern og lægemidler, der tages samtidig, så der skal være mindst 2 timer mellem indtagelserne. Mavegener, kvalme og allergiske hudreaktioner kan forekomme, men er sjældne. Der er også en teoretisk risiko for interaktion med blodfortyndende medicin som warfarin, tilskrevet kumariner, der nævnes i nogle kilder, og personer, der tager sådan medicin, bør først spørge lægen.

Identitet og bevarelse

Vijayasar må ikke forveksles med Pterocarpus santalinus (rødt sandeltræ), en anden og beskyttet art, der står på CITES' bilag II, og heller ikke med den kino, der udvindes af arter af Eucalyptus eller Butea, som bærer samme folkelige navn, men er udsondringer fra andre planter. Pterocarpus marsupium er klassificeret som Næsten truet af IUCN (vurdering fra 2017) på grund af overudnyttelse, og derfor bør man foretrække produkter af dyrket eller certificeret oprindelse, aldrig fra rovdrift i naturen.

Kuriositeter

Pterocarpus marsupium har en lang historie i den traditionelle indiske medicin, og en af de bedst kendte kuriositeter er træbægeret. I folkelig praksis fylder man om aftenen et bæger, der er skåret ud af vijayasars kerneved, med drikkevand. Vandet står til næste morgen, får en svag farve fra veddet og drikkes på tom mave. Skikken er udelukkende traditionel brug og en historisk kuriositet, ikke en nutidig anbefaling. Træet er også kendt for den røde harpiks, der siver ud, når stammen såres, den indiske kino, som i århundreder blev brugt som sammensnerpende middel og farvestof.

Ofte stillede spørgsmål